EU-kommissær fordømmer mælkeprotester
Mariann Fischer Boel skoser strejkende mælkeproducenter for at spilde mad.
Et massivt politiopbud indhyller i disse timer EU's ministerråd, mens store protester foregår ude foran bygningen, hvor landbrugsministrene afholder et møde om krisesituationen i mælkesektoren.
Et par hundrede demonstranter har fået plads foran ministerrådet, men i baggrunden kan man høre lyden fra det, politiet anslår til at være 1500 demonstranter, der bliver holdt tilbage bag store pigtrådsafskærmninger. De råber, synger sange og pifter, mens hornene tuder fra de mange traktorer, som er ankommet til Bruxelles over de sidste par timer og som trodser den efterårsregn, som har indhyllet EU-hovedkvarteret.
Men inden for de lukkede døre har landbrugskommissær Mariann Fischer Boel ikke været sen til at fordømme de protester, der har rullet hen over mange europæiske lande gennem især den sidste måned.
Hun fortalte ministrene, hvordan hun har fået reaktioner fra udviklingslandene på de tv-billeder, som er gået verden rundt, hvor EU-landmænd hælder millioner af liter mælk ud i protest.
Dårligt indtryk i u-landene
- Åbenbart sprængte disse billeder øjeblikkeligt EU's rygte i udviklingslandene i luften som et ton dynamit. Det var i hvert fald følelsen i rummet. På et tidspunkt, hvor sult stadig er et voksende problem på verdensplan, var europæiske landmænd i gang med at destruere fødevarer i vid udstrækning bare for at få mere landbrugsstøtte, sagde Mariann Fischer Boel til sine kolleger ifølge kommissærens egne talepapirer.
Kirsten Holm Svendsen, der er erhvervspolitisk chef i Mejeriforeningen minder fra sit kontor et par hundrede meter væk fra skuepladsen om, at de vrede bønder kun udgør en lille del af de europæiske mælkebønder, og at der også er en stor gruppe, der ikke på samme måde er på barrikaderne.
- Det er bare svært for dem at komme til orde med den holdning, når der er andre, der hælder mælk på gaderne og laver en masse ballade, siger Kirsten Holm Svendsen.
- Det betyder ikke, at vores mælkebønder ikke også har det hårdt. For det har de. Men nu må vi håbe, at den opadgående trend, som vi begynder at ane, tager til. Og lige i dag har vi set Arla sætte mælkeprisen op. Det er selvfølgelig ikke nok, men det er en start, siger Kirsten Holm Svendsen.
Ønsker mere regulering
Men uden for ministerrådet var de vrede mælkeproducenter ikke parate til at lade den slags regulere sig selv.
- Vi bliver nødt til at få EU til at forstå, at markedet skal reguleres mere ? ikke mindre.
- Ellers bliver bønderne ædt op af en landbrugsindustri, som kan skalte og valte med priserne, lød det fra Erwin Schöpges, der er leder af en af de belgiske mælkeorganisationer, der har været mest aktiv på barrikaderne.
Jeg har nu undersøgt påstandene om, at vi skulle have censureret flere indlæg. Det er ikke rigtigt.
Vi har som nævnt kun meget sjældent slettet indlæg, og det har typisk været i tilfælde af injurierende eller ærekrænkende indhold.
Men vi bringer jævnligt telegrammer fra nyhedsbureauet Ritzau, og dem har vi ikke tilladelse til at gemme i vores arkiv på samme måde som de artikler, vores egne journalister skriver. Det betyder, at artiklen og de tilhørende indlæg lige så stille glider ud af hjemmesiden, så snart artiklen er væk fra forsiden eller fra en af hitlisterne (mest læste, senest kommenterede eller lignende).
Når artiklen er væk fra alle disse placeringer på forsiden, kan den - og de tilhørende kommentarer - kun hentes frem via linket i det elektroniske nyhedsbrev, den var med i.
Debatten er således ikke censureret. Artiklen er blot blevet forældet i forhold til den stadige nyhedsstrøm.