Det er EU-retligt lige alvorligt at føre EU bag lyset med forkerte oplysninger og at undlade at rette misforståelser.

Det siger BL-advokat og EU-retsekspert Hans Sønderby til Maskinbladet på baggrund af et EU-svar til Effektivt Landbrug, som viser, at EU-kommissionen står urokkeligt fast på sin opfattelse af, at det står meget skidt til med det danske grundvand.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Auken kan have vidst mere om denne vildledning af EU-Kommissionen, end vi har fået lov at høre om indtil nu.

Hans Sønderby, advokat.

Således har EU i svaret til avisen fastholdt en opfattelse af, at det danske grundvand skulle være forringet med mere end et par hundrede procent i en cirka 10-årig periode efter 2000.

Ingen EU-rettelse

EU-svaret står i skærende kontrast til svar og udtalelser fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og hans embedsmænd, som gentagne gange har postuleret, at EU forstår de danske grundvandsdata på fuldstændig samme måde som de danske myndigheder.

Miljøstyrelsen har ellers tidligere hævdet, at EU har brugt de danske data forkert, og at Danmark har gjort opmærksom på det, således at misforståelser skulle være korrigeret.

Men nu afviser EU altså, at de danske myndigheder skulle have fremsat argumenter, som imødegår EU's opfattelse af tallene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alvorlig overtrædelse

Dermed står det lysende klart, at de danske myndigheder ikke med tilstrækkelig styrke har forklaret fejlene over for EU.

Og det er ifølge Hans Sønderby alvorligt.

- Der er ikke forskel på den juridiske alvor i at lade Kommissionen forsyne med faktuelle fejl og så på at undlade at korrigere misforståelser. Det kommer ud på ét, og man kan blive dømt både af EU-Kommissionen ved EU-Domstolen og af landmændene ved sine egne domstole for begge dele, siger advokaten.

Han forklarer, at ifølge det EU-retlige loyalitetsprincip er medlemsstaterne forpligtede til både at oplyse korrekt og forpligtet til at rette fejlopfattelser hos Kommissionen.

Ministeriet vidste det

Hans Sønderby mener således nu, at det står helt meget klart, at EU-Kommissionen ikke fik den rette forståelse af danske grundvandsdata i 2013.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det vidste man godt i Miljøministeriet, men man rettede ikke for sig. Det fremgår nu klart, at embedsmændene undlod at forsyne Kommissionen med klare fakta, som kunne overbevise Kommissionen om de positive tal om dansk grundvands ringe nittrattal, siger Hans Sønderby.

Gentagelsessynd

Ifølge Hans Sønderby er det ikke første gang, at EU-misforståelser fører til fejlagtig gødningsregulering af dansk landbrug. Ifølge ham blev gødningsnormerne indført efter en særligt streng EU-bestemmelse netop på grundlag af en EU-retlig misforståelse.

- Fælles for de to misforståelser er, at den danske minister hed Auken - Svend og Ida, påpeger han.

- Selvom landbruget allerede i 1991 havde reduceret udvaskningen med 50.000 tons ved regulering især af gylleudbringning og gylleopbevaring, og selvom man nåede i mål til tiden i 2000, krævede EU-kommissær Ritt Bjerregaard af miljøminister Auken i 1997, at der skulle ske en hårdere kurs over for landbrugets brug af gødning, forklarer Hans Sønderby.

Skærpede tiltag

Den daværende danske kommissær begrundede den hårdere kurs med oplysninger om, at Danmark kun havde reduceret med 20.000 tons.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hun krævede derfor skærpede foranstaltninger efter en særlig bestemmelse i nitratdirektivet, som kun kan bruges, når en indsats ikke virker, og hun troede ikke på, at Danmark ville nå i mål med i alt 100.000 tons få år senere.

I det danske miljøministerium vidste man ifølge Hans Sønderby godt, at landbruget var nået mange gange længere med sin indsats, men man undlod at rette for sig.

- Auken og det politiske flertal reducerede landmændenes gødning med 10 procent og ministeriets embedsmænd undlod at rette fejlen, siger han.

Dermed fik danske landmænd en gødningsreduktion, som ifølge advokaten har været juridisk og økonomisk skæbnesvanger for mange landbrugsfamilier og det vi i dag kalder som udkantsdanmark.

1997-fejl stadig alvorlig

Ifølge advokaten har det væsentlig EU-juridisk betydning for landmændene i dag, at det, han kalder mørkelygten, var tændt over landbruget i november 1997, da Ritt Bjerregaard krævede særlige foranstaltninger og igen i 2013, hvor der ikke blev ryddet op i misforståelserne i EU-Kommissionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Undergødskningen har ifølge Seges kostet dansk landbrug 9,4 milliarder kroner bare i perioden 2009 til 2014, og der står stadig over 200 landmænd tiltalt ved de danske domstole for at have tilsidesat gødningsregler, som blev indført på en misforståelse, som embedsmændene fastholdt på EU-retlige misforståelser af næste generation Auken, siger Hans Sønderby.

Mønster af svigt

Landbruget nåede ifølge Hans Sønderby i mål allerede i 2000, men heller ikke det år reagerede man.

Det ligner et mønster af EU-svigt, siger han og opfordrer til effektiv EU-juridisk kontrol med, om de mange misforståelser har fået lov at blive stående, fordi embedsmændene blev dikteret af de to ministre.

- Der var ikke grundlag for at indføre disse særligt indgribende reducerede gødningsnormer, siger advokaten og mener, at det kommissorium, som foreløbig er lagt frem for at undersøge de danske embedsmænds ageren er alt for snævert.

Ministeransvar

- For det første skal man også undersøge for eventuel ministerindblanding, og for det andet viser det sig, at hver gang EU-Kommissionen bliver spurgt, svarer den noget andet end det, de danske myndigheder gerne vil høre, så kommissoriet skal selvfølgelig også gå på, hvad Kommissionen selv siger, man samlet tror om dansk grundvand og udvaskning på baggrund af det samlede billede, som de danske myndigheder har givet Kommissionen - ikke bare på, hvad de danske myndigheder selv oplyser, at de har informeret til Kommissionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ved jo, at Kommissionen flere gange ikke er blevet korrigeret, når den tror noget forkert, og derfor er det naturligvis vigtigt at høre fra Kommissionen selv, mener Sønderby.

Hvad vidste Auken?

Sidste år forudså Ida Auken, at EU-Kommissionen ville gribe ind over for den danske landbrugspakke. Hendes forudsigelse holdt stik, og EU-Kommissionen refererer netop til vandets kvalitet i Danmark

- Auken kan have vidst mere om denne vildledning af EU-Kommissionen, end vi har fået lov at høre om indtil nu, pointerer Hans Sønderby.

Han mener, at det på baggrund af afsløringerne om de danske grundvandsdata er særligt vigtigt for Danmarks korrekte opfyldelse af EU's nitratdirektiv, at kulegravningen bliver tilstrækkeligt grundig til at sikre, at der ryddes op i samtlige EU-juridiske misforståelser.