Statsminister Lars Løkke Rasmussen har sin nytårstale på de landsdækkende tv-kanaler Men det er fjerde gang, Maskinbladet kan bringe miljø- og fødevareministerens nytårstale, og Esben Lunde Larsen fokuserer i sin netop offentliggjorte tale blandt andet på, at landbruget siden regeringsomdannelsen har en stærk dagsorden på miljø- og fødevareområdet:

- Der er spændende opgaver forude, både nationalt og internationalt, siger miljø- og fødevareministeren, der understreger, at for regeringen er miljø- og fødevarepolitik identitetspolitik:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal også se på en fortsat udrulning af fødevare- og landbrugspakken.

Esben Lunde Larsen (V)

- Landmænd og fiskere har deres primære dagligdag i naturen med dyrene. Regeringen ønsker, at Danmark fortsat skal være et af verdens førende fødevareproducerende lande. Landmænd og fiskere skal have mulighed for at producere mere og dermed skabe arbejdspladser i land og dermed i hele følgeindustrien, siger ministeren videre.

Vækstmarked

Esben Lunde Larsen peger videre på, at forbrugerne i vesten kan danne identitet i forhold til forbrugerne i den tredje verden:

- Det åbner et kæmpe vækstmarked for danskproducerede fødevarer med sporbarhed, høj dyrevelfærd og lav klimabelastning. Derfor er den nationale dagsorden tæt forbundet med den internationale dagsorden, siger ministeren blandt andet:

- Danskerne er dygtige producenter, der godt kan klare sig, når bare rammevilkårene er ens. Det er noget af det, regeringen vil arbejde stærkt for i det nye år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere svin i staldene

Samtidig skal der de kommende år arbejdes omkring en pesticidstrategi for den danske fødevareproduktion, og en kontrolstrategi hos både landmænd og i de fødevarevirksomheder, der laver mad til os danskere:

- Vi skal også se på en fortsat udrulning af fødevare- og landbrugspakken, der giver mere råvaregrundlag i Danmark, flere svin i staldene, forhåbentlig større produktion af mælk og mere korn på markerne. Det er arbejdspladser både på slagterier og mejerier, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der ønsker hele fødevaresektoren et godt nytår.