Venstre vil med et Velfærdsløfte investere 69 milliarder kroner i mere og bedre velfærd i perioden frem mod 2025, skriver Venstre.

Venstre har fire mål for dansk erhvervsliv og det arbejdende folk i Danmark:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

1. Vi skal være blandt verdens rigeste lande.

2. Vi skal sikre gode arbejdsforhold med vellønnede job.

3. Vi skal være blandt verdens bedste lande at starte og drive virksomhed i.

4. Vi skal sikre, at danske virksomheder og danske arbejdspladser bliver i Danmark.

Som led i at nå de mål vil Venstre gennemføre 17 initiativer. Et af initiativerne går på mere forskning i grøn teknologi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Den grønne omstilling er vigtig. For klimaforandringerne kræver handling. Det åbner samtidig for at skabe nye forretningsidéer og nye grønne løsninger. Derfor vil Venstre øremærke 2/3 af væksten i forskningsreserven til grøn forskning, så Danmark kan fortsætte med at være en af de førende lande inden for grønne løsninger og skabe nye grønne arbejdspladser. Det betyder, at vi i 2025 øger den grønne forskning med 1 milliard kroner og i 2030 vil bruge over 2 milliarder kroner mere på grøn forskning, end vi gør i dag.", skriver Venstre.

L&F er positive

Hos Landbrug & Fødevarer er de positive overfor velfærdsløfterne.

- I landbruget og fødevaresektoren er grøn udvikling meget højt på dagsordenen. Derfor er det positivt, at Venstre tager forskning i grøn teknologi alvorligt. Det er vigtigt, at der er politisk vilje til at bruge ressourcer på, at vi kan skabe fremtidens grønne arbejdspladser i Danmark. Vi håber, at uanset hvordan sammensætningen af et kommende Folketing ser ud, så vil landets partier tage ambitionen om forskning i grønne løsninger videre, siger Anne Arhnung, direktør for L&F.