Ikano Bank oplever efter et lille års tid med leasingtilbud til landbruget, at maskinhandlere og landbrugskunder sætter pris på en spiller, som ikke er ejet af en traditionel bank.

Ikano Bank forbindes af mange med det svenske verdensfirma Ikea, men Ikano Bank hænger ikke formelt sammen med Ikea.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der er mange finansieringsselskaber derude, men vi bliver taget godt imod, og det tyder på, at der er et behov.

Finn Lindhart Kristensen,Strategic account manager, Ikano Bank

Den ejes dog af tre Kamprad-brødre, men er uafhængig af andre banker og oplever, at de bankejede konkurrenter bruger en del ressourcer på at vurdere en kundes samlede engagement, når de skal tage stilling til leasingfinansiering af en maskine.

Normalt ja til landmænd

- Vi ser ikke på, om kunden har en stor kassekredit i forvejen. Vi vurderer betalingsevnen og udstyrets værdi, og skulle der gå noget galt, har vi sikkerhed i aktiverne, siger salgsdirektør, erhverv Christian L. Kristensen, Ikano Bank.

Han tilføjer, at mindre sager autogodkendes, og at landmænd næsten altid får en godkendelse.

- Vi ved, at landbrugskunder gerne vil betale. Det hænger blandt andet sammen med, at deres virksomhed også er deres hjem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men vi kigger også på branchen, og hvor længen en ansøger har drevet virksomhed. Og så tjekker vi, om ansøgeren er dårlig betaler, forklarer han.

Forskellig afskrivning

- Desuden vurderer vi det konkrete udstyr, for forskelligt udstyr har forskellig afskrivningsprofil og dermed forskellig værdi som sikkerhed, siger Christian L. Kristensen.

- Vi kender de fleste maskiner. Det drejer sig for os om alt, der kan køre og det, der kan spændes efter. Men vi finansierer også andre typer udstyr, hvis det er gode, værdifaste aktiver.

Han nævner også, at udbetaling sjældent er et problem for landmænd, fordi de ofte har bytteudstyr, som i sig selv udgør en god udbetaling, der let svarer til de gængse 20-30 procent.

- Landmænd køber ikke legetøj. Der er normalt tale om fornuftige investeringer, og der er ofte en bank på sidelinjen, nævner Christian L. Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spredning

- Og så skal man ikke glemme, at der stadig er en gruppe landmænd, der kan gøre, hvad de vil, siger han og tilføjer, at der også er flere landmænd, der ikke ønsker at lægge alle deres æg i én kurv.

- Mange virksomheder har to banker, så en enkelt bank ikke kan styre det hele. Landmænd har normalt kun én bank, men så kan de for eksempel vælge at placere leasing separat, siger Christian L. Kristensen.

Uafhængig af bank

- Landmænd er blevet opmærksomme på, at det kan være en fordel at have udstyret finansieret et andet sted end resten af ejendommen og driften.

- Og maskinhandlere er også opmærksomme på, at hvis et finansieringsselskab har en bank bag sig, der er den samme, som kundens bank, kan der blive en meget lang sagsbehandlingstid, nævner han.

Ikano Bank satser på at lave samarbejdsaftaler med forhandlere, som har det rigtige udstyr og den rigtige indstilling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derefter stoler vi på forhandlerens vurdering, og det sikrer en hurtig og fleksibel ekspedition, siger Christian L. Kristensen.

Men Ikano Banks egne folk har også direkte kontakt med en del af kunderne.

Samarbejdsaftaler

To medarbejdere arbejder i marken både med at lave samarbejdsaftaler med forhandlere og med at snakke direkte med slutbrugere.

- Det er mere almindeligt i entreprenørbranchen, men vi taler også direkte med en del landbrugskunder, fortæller strategic account manager Finn Lindharth Kristensen, der er en af de medarbejdere med kontakt til landbrugsbranchen.

Når Ikano Bank indgår samarbejde med en maskinhandler, drejer det sig selvfølgelig om at have en konkurrencedygtig pris på finansieringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men markedet og produkterne udvikler sig hele tiden, og det handler i lige så høj grad om produktet og det at have den bedste pakke rundt om produktet. Eksempelvis at forhandleren selv kan gå ind i systemet. Kan underskrive med Digital Signatur. Og at vi kan sikre hurtige betalingstider og så videre, siger Christian L. Kristensen.

Hurtig og smidig

- Vi fokuserer på at have en hurtig og smidig pakke til vores partnere, og vi vil gerne være så tæt på dem som muligt. For eksempel vil vi gerne lave kampagner sammen med dem, siger Finn Lindhart Kristensen.

Han oplever, at maskinhandlerne tager godt imod Ikano Bank.

- Der er mange finansieringsselskaber derude, men vi bliver taget godt imod, og det tyder på, at der er et behov, siger Finn Lindharth Kristensen, som tilføjer, at antallet af samarbejdsaftaler stiger dagligt.

Tror på landbruget

Ikano Bank lægger ikke skjul på, at landbrugsmarkedet er et marked, som banken satser på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores ambition er et finansieringsvolumen på cirka 200 millioner kroner allerede i år. - Vi tror på, at landbruget bliver ved med at eksistere, og at der kommer vækst. Så vi ser et potentiale, siger Christian L. Kristensen.

Landbrugsmarkedet er ganske vist nyt for Ikano Bank, som for godt et år siden gik ind på markedet, dels fordi landbrugsmaskiner hører med i en bred leasing-portefølje, og dels fordi banken oplever en vis synergi i forhold til at finansiere entreprenørmaskiner.

- Entreprenører og landbrug er forretningsområder, der ligger i forlængelse af hinanden. Det ville være dumt, hvis vi kun arbejdede med den ene side, siger Christian L. Kristensen.

Han tilføjer, at mange landbrug også bruger entreprenørmaskiner, og mange forhandlere har begge typer maskiner.

- Så da vi for nogle år siden var begyndt at finansiere alle typer maskiner til entreprenører, anlægsgartnere og landbrugskunder, herunder have- og parkudstyr, var det naturligt også at begynde at finansiere landbrugsmaskiner, siger Christian L. Kristensen, som konstaterer, at Ikano Bank har fået hurtigere fat inden for landbrugssegmentet, end de havde ventet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi går stille og roligt frem, men vi har den energi, der skal til, og vi er der på den lange bane. Vi lever af langsigtede relationer. Og det kan landmænd lide, siger han.