Sådan ser Starguide II ud. Den lille computer giver automatisk sektionsafblænding på langt størstedelen af Kvernelands Rau-sprøjter.

Enkel sektionsafblænding på sprøjten

Kverneland er klar med en ny enhed, der både kan vise vej og lukke sektionerne af på sprøjten helt automatisk

Efterhånden, som landmænd og maskinstationer tager autostyring via gps til sig, bliver andre produkter, som også er styret af satellitter, mere almindelige i landbruget.

Et eksempel på dette er Kvernelands nye Starguide II-system. Det kan foruden at vise vej med en lille række af dioder også afblænde de forskellige sektioner på Kvernelands Rau-sprøjter for at reducere overlap i marken.

- Systemet består af en lille computer til kabinen og en antenne, der skal monteres på taget af traktoren. Det er i princippet det. Der skal ikke noget strøm til computeren - den skal bare sluttes til computeren på Rau-sprøjten, og så er man kørende, forklarer Jesper Svendsen, produktansvarlig hos Kverneland Group Danmark A/S.

Rent praktisk fungerer systemet ved, at sprøjteføreren kører den yderste omgang i forageren. Ud fra det mønster eller den afgrænsning ved computeren, hvornår den skal lukke for sprøjtevæsken. Det gælder både, når man kommer til forageren og skal vende rundt i enderne, og når der er kiler i marken.

- En standard bom på 24 meter har som udgangspunkt syv sektioner, men den kan også udstyres med ni. Så man har et noget bedre udgangspunkt for at kunne spare kemikalier, når computeren automatisk blænder de sektioner af, hvor der allerede er sprøjtet i marken, fastslår Jesper Svendsen.

Gratis Egnos signal

Gps-antennen bliver monteret på taget af traktoren. Men Starguide II indeholder nogle parametre, der gør, at signalet bliver forskudt i forhold til, at det er sprøjtens placering, der afgør, hvornår sektionerne skal blændes af.

- På ni ud af 10 sprøjter passer de forud indstillede parametre. Men ellers er det hurtigt at justere ind, mener Jesper Svendsen.

Gps-signalet kommer fra Egnos, det europæiske referencesignal, der er gratis og har en præcision på 30-50 centimeter.

- Kan man koble sig op på et mere nøjagtigt gps-signal via betaling, og så benytte det på Starguide II?

- Nej på dette system har brugeren ikke mulighed for at få større nøjagtighed. Det er ment som et prisbilligt system, der på en nem måde sætter landmanden i stand til at minimere overlap med sprøjten, forklarer Jesper Svendsen.

Starguide II er kompatibel med Kverneland Rau kontrolboksene, FMC, FMA, Focus II og Tellus.

- I princippet er det 99 procent at alle Rau-sprøjter, der er solgt fra 2005 og fremad. Hvis sprøjten har kørselsafhængig dosering, kan brugeren montere Starguide II på den, konkluderer Jesper svendsen.


Kommentarer

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <h1> <h2> <h3> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • You may quote other posts using [quote] tags.

Mere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (Afspil CAPTCHA som lyd)
Skriv bogstaverne du ser i feltet overnover; hvis du ikke kan læse dem, gem da formularen og et nyt billede vil blive genereret. Der tages ikke højde for store bogstaver.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke

Kommende arrangementer