2018 var et meget tilfredsstillende år for DLG-koncernens forretningsområde Energi & Service på hovedmarkederne i Tyskland og Danmark. Forretningsområdet omsatte for 14,7 milliarder kroner i 2018, til sammenligning var det 13,6 millarder kroner i 2017, og EBITDA var på 586 millioner kroner i 2018, til sammenligning 470 millioner kroner i 2017. CFO i DLG Lars Sørensen siger:

- Teams energi- og byggemarkedsforretning leverede det bedste resultat nogensinde. Omsætningen blev på over 14 milliarder kroner og et driftsresultat - EBITDA - på 495 millioner kroner, til sammenligning 364 millioner kroner i 2017, siger Lars Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Centraliseringen af drift og logistik samt øget afsætningen af smøreolie til tysk landbrug og stigende salg på vores tankstationer bidrager til den store fremgang, siger han.

Team er DLG-koncernens bedst indtjenende selskab og har 29 salgskontorer, 199 tankstationer og 73 byggemarkeder. Teams landbrugskunder står for mellem 15-20 procent af Teams energisalg, og salget til de tyske landmænd sker i tæt samspil med DLG's tyske grovvareforretning HaGe.

Levering af dieselolie

Fremgang i Danmark Også DLG's danske energiforretning, partnerskabet mellem DCC Energi og DLG Energi, havde et tilfredsstillende år. DLG er Danmarks største leverandør af dieselolie til landbruget. Lars Sørensen siger:

- Den effektive udnyttelse af synergierne og samspillet mellem DCC's distributionsnetværk og DLG's grovvareaktiviteter er med til at give de flotte resultater. Årets høst gav faldende volumen i landbruget i 2018, men det er lykkedes at kompensere via vækst på de øvrige forretningsområder. Vi forventer fortsat fremgang på det danske marked, og vi vil fortsætte med at udbygge vores markedsposition på energi til landbruget i 2019, siger Lars Sørensen.

Positivt resultat i Land & Fritid DLG's butikskæde Land & Fritid omsatte i 2018 for 270 millioner kroner, til sammenligning 256 millioner kroner i 2017.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Land & Fritid er i en god udvikling og har stigende succes med at sælge egne brands, herunder Equsana hestefoder og petfood-serien SUND. Koncernens tre hestefoderbrands svenske Hippo, tyske Champ og det internationale Equsana er nu én samlet enhed, som styrker vores indtjening. Vi forventer at øge vores markedsandel på hestefoder i Europa betydeligt de kommende år, siger Lars Sørensen.