Elever på jordbrugsmaskinfører-uddannelsen på Jordbrugets Uddannelsescenter er netop gået i gang med et fire ugers projekt, der skal ende ud med idéer til en skårlægger, der passer til fremtidens behov.

I perioden skal de vurderer deres egne idéer ud fra spørgsmål som: Hvad er kundens behov? Hvordan skaber produktet værdi?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kverneland Group Kerteminde, skød innovationsprojekt i gang, i samarbejdet med uddannelsescenteret

Høje forventninger

Det er første gang, Kverneland samarbejder med elever på jordbrugsmaskinføreruddannelsen, og udviklingschef Jan Vestergaard Madsen har høje forventninger til projektet:

- Det her er brugerdrevet innovation med input fra en målgruppe, vi ikke tidligere har haft kontakt med. Eleverne vil med deres erfaring og deres tilgang til tingene give os noget, vi ikke selv har tænkt over, og jeg glæder mig til at se, hvad de finder på, siger udviklingschefen, der sammen med produktspecialist Mathies Tang-Jensen og teknikunderviser på JU Århus, Max Frederiksen, i dag kickstartede innovationsprojektet for eleverne.

Panel bedømmer ideer

Begge Kverneland-eksperter sidder med i det panel, der skal bedømme elevernes færdige ideer om en måned, når innovationsprojektet når sin afslutning.

- Vi kommer især til at kigge på, om de har formået at tænke hele vejen rundt om deres idé. Det er vigtigt at kunne forudse alle risici, behov og udfordringer, når man udvikler nye produkter. Vi skal være on top of the game hele tiden, ellers vælger kunden bare en anden leverandør, så hvis vi ikke er innovative, kan vi lige så godt finde noget andet at lave, siger Mathies Tang-Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jordbrugsmaskinførereleverne løser innovationsprojektet i grupper. De færdige ideer til fremtidens skårlægger fremlægges på Kverneland-fabrikken i Kerteminde 15. januar 2018.