På Bregentved Gods på Østsjælland begyndte man i mandags med såning af korn og roer på de 3.300 hektar planteavl. Godset skal her i foråret så cirka 600 hektar roer og 600 hektar korn.

Bedriften driver planteavlen pløjefrit og forud for såningen er der derfor gang i harverne på det sjællandske gods.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er et rigtigt godt sted at være. Jeg har allerede lært rigtig mange ting

- Christian Munk Hansen, elev på Bregentved Gods

I én af traktorerne foran harverne sidder 18 årige Christian Munk Hansen. Han er elev på Bregentved Gods og begyndte i sluningen af juni 2018.

- Jeg skal være her indtil 2021, og er igang med uddannelsen til EUX landmand på Dalum Landbrugsskole, fortæller Christian Munk Hansen fra førersædet på én af de to John Deere 9620 RX knækstyret bælte-traktorer på Bregentved Gods.

rich-media-2
Da Maskinbladet kom forbi havde Christian Munk Hansen gang i harvning forud for roesåning.

- Lige nu er jeg igang med at harve plejesporene med dybdeharven, forud for såningen af roerne. Der kører også en discharve på marken, som giver resterne af efterafgrøderne en tur inden vi nok skal have såbedsharven igang på marken før roesåmaskinen kommer, fortæller den unge elev, som er godt tilfreds med uddannelses stedet på Bregentved Gods.

- Det er et rigtigt godt sted at være. Jeg har allerede lært rigtig mange ting, og fået plov til at lave alt lige fra harvning, tromling, sprøjtning, mejetærskning, frakørsel af korn og pasning af tørreriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Som elev på Bregentved Gods får man prøvet lidt af hvert, fortæller Christian Munk Hansen.

Christian Munk Hansen kommer fra Slagelse, men bor på nuværende tidspunkt på godset. Faktisk ved den gamle hovedbygning på Bregentved, hvor der også bor andre elever.

- Jeg bor på den gamle elev-gang med blandt andet nogle fra svinestaldene samt et par skytteelever.

Men han fortæller dog også, at man ikke er lang ved tiden på Bregentved Gods.

- Der er altid noget at lave, og det er dejligt, fortæller den unge kommende landmand, mens endnu en vendning foretages med den store 600 hestekræfter stærke John Deere med den røde Horsch-harve på slæb.