En lang række fødevarer vil blive ramt af prisstigninger det kommende år, varsler fødevarevirksomheder.

Eksplosive prisstigninger på fødevarer på vej

En lang række fødevareproducenter varsler prisstigninger på mad- og drikkevarer i år og næste år.

Priserne på mad og ikkealkoholiske drikke er allerede steget 4,6 procent på et år, hvoraf langt den største del af stigningerne er indtruffet i 2011.

Og nu varsler en lang række indgrediens- og fødevarevirksomheder en ny prisbombe på grund af stigende råvarepriser, skriver Børsen.

Hos supermarkederne har man dog ikke tænkt sig at lade priserne tage over uden kamp.

- Råvareprisernes udvikling medfører, at leverandørerne varsler prisstigninger. der er flere på vej, som ikke er slået igennem i markedet endnu. Det er hele vejen rundt. Brød, mejeriprodukter, kaffe, sukker stiger, så det rammer bredt, siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop, der står bag Superbrugsen, Fakta og Kvickly.

Han påpeger, at det dog er for tidligt at sige, hvor meget det kommer til at slå igennem i forbrugerpriserne.

OECD og FN's Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) slår fast i en ny rapport, at de store udsving i de højere råvare- og fødevarepriser er kommet for at blive. Samtidig giver en ny fedtafgift kvaler for fødevareproducenterne. Afgiften træder i kraft 1. oktober og vil presse priserne på mange fødevarer op.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
stig
22. jun 2011 kl. 12:19

 Ja Henrik, og dit indlæg bekræfter min pointe med selv at producere melet om vinteren, eller hvornår man nu har tid/lyst.

Desværre viser historikken at andelshavere er ringere til at holde direktionen i ørerne, og effektiviteten falder derfor, med ringere udbytte til følge. Det er vel også derfor andelsforetagender er kørt på sidesporet?

Desuden, hvis i kan tjene en fornuftigt timeløn på at lave mel, er det så ikke bedre end at binde en 100kr seddel i halen af slagtesvinet når i siger farvel??

21. jun 2011 kl. 23:18

 

Stig har da til dels ret

 

Men det er jo blevet gjort...Det hed andelsbevægelser !!! De byggede mejerier, slagteri der forarbejdede landmændenes produkter... Og der var masser af dem i næsten hvert sogn.

Men så begyndte nogen af dem at opkøbe dem i nabosognende, i nabokommunerne, i andre regioner, og i andre lande.......................Så enden blev at de penge landmændene skulle have haft tjent, gik til at købe små slagterier, mejerier osv, der blot blev nedlagt. På trods af de måske egentlig var meget bedre

 

Så nu er der DLG Arla og Dc tilbage i store træk, og de kan kun lave en fornuftig indtjening til deres ansatte...ikke til deres ejere

 

 

stig
21. jun 2011 kl. 22:39

 Er mel ikke en eksportvare? Kan man male mel med andet end sten? Tja...
Jeg vil garantere, at hvis i intet gør - ja så sker der ingenting. Hvad angår god historie og alt det pjat, så vil jeg blankt afvise motivet for min kommentar med dette!

Kunsten er sq ikke og skyde gode ideer ned, det er at fuldføre dem! Jeg har set eksempler på tiltag med egen  melproduktion, med ganske fint provenue til følge.

Men vil i sidde på jeres hænder så fint med mig, jeg skal ikke kompensere for jeres manglende indtjening.

Lars Jeppe B. Sørensen
20. jun 2011 kl. 21:04

Stig.

Tanken er tænkt, men vi landmænd laver ca. fire gange så maget mad som der bliver spist i Danmark, så vi kan ikke alle leve af at lave nicheprodukter til afsætning i vores eget sogn. Hvis vi gjorde det, så ville der for øvrigt mangle en pæn klatskilling på betalingsbalancen.

Men det hele er et spørgsmål om valg. Hvad vil vi, og hvad vil kunderne? Nogle råber op om at de gerne vil betale mere, og netop nu piver de i TV Avisen over at priserne på mad er steget.

k.j.
20. jun 2011 kl. 19:17

Jeg piver ikke, men en slagter skal helst tjene ti gange så meget på at en gris er inde og vende hos ham i forhold til os, det koster ca 30-40 øre mere at bage et brød med den pris kornet koster nu, er det så rimeligt at et brød skal koste 5-6 kroner mere, det kom det også til i 2008 da kornet sidst kostede lidt, men bager og detajil forretningerne glemte at sænke priserne igen da kornet faldt,  det kan da ikke være landbrugets skyld, men vi har en meget bred ryg, så skyd bare løs på os, man skulde jo meget nødig ramme de skyldige. Men det er helt sikkert ikke landmandens skyld, at folk skal have mange flere penge op af lommen til fødevare, men tag det helt roligt for det bliver meget være i de kommende år.

Ole Jørgensen
20. jun 2011 kl. 16:53

Ja lad os lave et par tusind møllerier til den samme mængde råvare. Kan du se det for dig Stig.

Nej vel!  og jeg skal dælme ikke sidde og male korn med en sten i hånden for at folk som dig kan købe en god historie for næsten ingen penge.

 

stig
20. jun 2011 kl. 16:39

 I piver og piver. Se dog på prisen på mel istedet for jeres råvare. Kom igang med den kornmølle så i kan tage del i kagen - men ak i ældre og systemtænkende bønder kører bare rundt i cirkel....

k.j.
20. jun 2011 kl. 16:03

Brødhvede er steget fra 85 kr i 2009 til 170 kr/ 100 kg i 2011, alså en stigning på 85 øre kg hvede, jeg ved ikke hvor mange brød der kan blive af et kg hvedemel, men det kan ihvertfald ikke blive en stigning på flere kr for et brød, for den stigning landmanden har fået. der må vare andre der skummer fløden, på landmandens bekostning.

Kaj
20. jun 2011 kl. 14:57

Det varer nu længe inden lanbrugets varer koster det som de er værd

farmerboy
20. jun 2011 kl. 14:56

ja og de er ikke faldet siden sidst de steg... De ganger usmageligt op med mindst en faktor 10 til deres avance! Håber konkurrencerådet vil holde nøje øje med de danske supermarkeder, som i forvejen løber med hele fortjenesten.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke