Eksperter: Ny planlov hjælper ikke Udkantsdanmark
En liberalisering af planloven skal hjælpe 29 udkantskommuner, men eksperter tvivler på, forslagene vil skabe vækst - tværtimod kan forslagene ødelægge landskabet.
Regeringen vil liberalisere planloven for at hjælpe trængte kommuner i det såkaldte Udkantsdanmark.
Flere borgmestre jubler over de nye muligheder, men en række planlægnings-eksperter tvivler på, at forslagene vil hjælpe kommunerne. Tværtimod advarer de om, at forslagene kan ødelægge værdifulde landskaber.Det skriver Altinget.dk.
Regeringen skriver i sit udspil 'Danmark i balance', at "planloven opleves som en barriere for lokal udvikling, særligt i Danmarks yderområder". Derfor vil regeringen lempe planloven for 29 udvalgte kommuner.
Korstog mod sund fornuft
Men eksperter tvivler på, at en liberaliseret plan vil hjælpe de trængte kommuner.
- Det her er et ideologisk korstog imod sund fornuft. Det er ikke planloven, som er problemet. Det er væksten, som mangler, siger Jørgen Møller, landdistriktsforsker på Aalborg Universitet, til Altinget.dk.
I Dansk Byplanlaboratorium mener direktør Ellen Højgaard Jensen, at forslagene højest er et plaster på såret, men ikke noget, der kan vende den megatrend, at folk flytter fra land til by.
- Jeg kan godt forstå, at borgmestrene er frustrerede over, at erhverv og butikker lukker, og at folk flytter, men at lempe planloven er ikke den rigtige vej at gå. Det vil ikke vende udviklingen, men betyde, at vi får mere spredt bebyggelse og meget mere kørsel i yderområderne, siger hun.
Ødelægge landskabet
Et af regeringens mere kontroversielle forslag er at lempe adgangen til at bygge i kystnærhedszonen, der dækker området fra 300 meter til 3 kilometer fra kysten.
Zonen blev lavet for at beskytte kystområderne imod uheldig by- og sommerhusudvikling. Men nu skal der åbens op for byggeriet, foreslår miljøministeren, som dog stadig skal godkende de enkelte projekter. I weekenden afviste hun, at forslaget vil skade naturen.
Men forslaget undrer eksperterne, som påpeger, at planloven allerede i dag giver mulighed for byggeri i kystnærhedszonen, hvis der er særlige planmæssige begrundelser for byggeriet.
- Så det handler i højere grad om, at man vil ændre praksis og give flere tilladelser, end man gør i dag, siger Ellen Højgaard Nielsen til Altinget.dk og fortsætter:
- Enkelte steder kan det være fornuftigt, men mange steder vil det ikke være fornuftigt, fordi man får ødelagt den værdi, som man har i yderområderne - nemlig landskabet.
Hele planloven burde ændres. Det hele er blot et spørgsmål om hvilken zone jorden hører til. Vækstbyerne har jo kunnet ændre landzone til byzone i stor stil. Det uanset at det har været godt landbrugsjord eller flot landskab. Kører man i det danske landskab kan man se hvor meget byzonen har udvidet sig på bekostning af landskabet. Det tager bare lidt tid og områder ændrer sig fra landzone til enten sommerhusområde eller industriområde. Se blot langs vore motorveje og afkørsler. Det er da en diskriminering at landzonens beboer ikke bare kan bo og bygge eller udvide vores beboelse eller tilpasse vore udhuse til at kunne rumme vores arbejde blot fordi vi bor i landzone og nogle kloger hoveder mener de ved hvor den slags ting bedst hører sig til. Disse kloge hoveder har jo udpeget de boligområder de helst vil bo i de bynæreområder. Gerne med udsigt til vand eller skov er der i de senere mange år blevet udstykket mange attraktive boligområder for at tiltrække resource stærke folk til vækstkommunerne.
Der har almenvellet vejet tungest. Samme almenvel vil have et sted de kan nyde naturen sådan som den ser ud nu. Så derfor ingen udvikling i landzone eller blot en udvikling der passer til den tid vi lever i med større enheder også i landbruget og med plads til andre erhverv i de overflødige bygninger.
Tankevækkende at en virksomhed som Danfoss nok ikke havde været der idag hvis grundlæggeren ikke har haft så kort afstand fra bolig og virksomhed samt adgang til billig plads i opstarts perioden. Innovative mennesker bør ikke bremses af planlove. De arbejder gerne i døgndrift ikke kun for egen vindings skyld men for at se om deres ideer og værk vokser for alles bedste.