Med kornhøsten i hus kan der være tid til at nærstudere hestekræfter, ydeevne og tekniske finesser. Og i denne uge byder muligheden sig på tre forskellige lokationer i det midt- og sydjyske.

Dansk Maskincenter inviterer til efterårsdemo med alt det nyeste inden for så-teknik med redskaber og såmaskiner fra Lemken, Claydon, Multiva og Kverneland. Hestekræfterne leveres af Massey Ferguson- traktorer i de nyeste serier og med varierende hestekræfter, forlyder det i invitationen fra Dansk Maskincenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tre værter er følgende:

- Mandag den 24. september: Øster Bjergegaard v/ René Lomholt ved Sdr. Felding

- Onsdag den 26. september: Niels Bies Maskinstation ApS ved Horsens

- Torsdag den 27. september: Gamst Maskinstation ved Vejen.