Svinefoder er blevet så dyrt, at de samlede øgede omkostninger løber op i 900 millioner kroner.

Dyrt korn rammer svineavlerne hårdt

Siden april-maj er det blevet 45 kroner dyrere at fede et slagtesvin op. Det hænger sammen med den voldsomme stigning i prisen på hvede.

I Danmark produceres der mere end 20. millioner slagtesvin. Og med de 45 kroner det er blevet dyrere at producere et slagtesvin, løber de samlede øgede omkostninger op i 900 millioner kroner. Det skriver Børsen.

- De landmænd, der dækkede sig af på det tidspunkt (indgik fastprisaftaler i april-maj, red.), har det rigtig godt og har store smil på. De andre - og dem er der flest af - er ikke spor glade, vurderer rådgiver og administrerende direktør i konsulentvirksomheden Agrocom til Børsen og fortsætter:

- De skal anvende den den gevinst, som de har fået via høje priser på svinekød, til at dække de høje foderpriser ind. Det betyder, at de lige akkurat klarer sig igennem uden at gå i rødt.

De voldsomme udsving i omkostningerne til foder betyder, at det nu er de absolut færreste landmænd, der indgår kontrakter med grovvareselskaberne på et år. Lige nu har kontrakterne typisk en løbetid på tre til seks måneder.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
3. aug 2010 kl. 15:46

 

Deres afgrøder på marken stiger vel også i værdi. Der er lidt gynger og karusseler i det, men det er vel altid farligt kun at satse på en ting

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke