Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Dyrlæger vil vide mere om driftsøkonomi

Af mbl - 9. nov. 2017 KL. 12:21

SLF har indgået et samarbejde med Boehringer Ingelheim om et kursusforløb for dyrlæger, hvor de skal blive klogere på landmandens driftsøkonomi og regnskaber.

Dyrevelfærd og -sundhed, dyrlægebesøg og medicinforbrug har betydning for landmandens regnskab og driftsøkonomi. Alligevel er kvægdyrlægen sjældent repræsenteret, når det gælder driftsregnskab og budget - heller ikke selvom dyrlægens optimeringstiltag og handleplaner involverer økonomiske disponeringer.

Landmanden er samtidig omgivet af mange fagpersoner og rådgivere, men er alle klar over, hvordan de hjælper ham bedst?

-Der er ofte mange personer omkring den enkelte landmand, og vi vil alle gerne hjælpe ham. Men nogle gange kan vi komme til at trække i hver vores retning, da vi har hver vores faglighed og ikke taler samme sprog.

Derfor bør vi få en bedre forståelse for hinandens område, og det er blandt andet det, kursusforløbet skal bidrage til, fortæller Thejs Hjort Christiansen, driftsøkonomikonsulent i SLF.

Udprægede begrebsforvirringer

Flere dyrlæger oplever ofte landmanden referere til økonomikonsulentens eller bankens udtalelse, uden helt at kunne gengive eller forklare, hvad de enkelte mente. Ofte kan landmanden trække på skulderen og sige - det sagde min bank - uden at dyrlægen den anden vej rundt har mulighed for at forklare, hvad der ligger bag handleplanen omkring sundhedsoptimeringstiltag, antibiotikaforbrug etc.

Nogle gange mangler også den økonomiske forståelse til at kunne gå ordentlig ind i dialogen:

-Det er vigtigt, at også dyrlægen får indsigt i landmandens samlede budget og kan spørge ind til nogle ting i regnskabet. At dyrlægen kan få en forståelse for, hvad økonomikonsulenten mener og bedre kan bidrage i økonomiske diskussioner. Begrebsforvirringen er nogle gange total, og man kan måske også have en berøringsangst for at spørge ind til tal og regnskab, men i sidste ende er det jo for at hjælpe landmanden og for at bidrage positivt ind i regnskabet, siger Vibeke Falkengaard, fra Boehringer Ingelheim.

Bidrog i møde med banken

Grethe Post Hansen er dyrlæge ved LVK, Syd og har meldt sig til kurset for at få mere økonomisk indsigt. Hun har aldrig set kurser for det tidligere, men har behovet. Hun oplever af og til landmænd i kriser, der spørger, qua hendes faglighed som dyrlæge, om hun har ideer til forbedringer og optimeringer. Og en landmand inviterede hende en dag med til et bankmøde:

-Banken havde sagt til landmanden, at de ikke interesserede sig for de sygdomsmæssige forhold i besætningen, men kun ville vide om ydelsen snart steg. Jeg kunne så forklare banken, hvad planen var. Jeg tænker, at noget mere viden om driftsøkonomi og de forskellige termer, kan gøre mig endnu bedre rustet til næste gang, fortæller Grethe Post Hansen.

Flere professionelle gårdråd

Landmandens dyrlæge sidder nogle gange med i såkaldte gårdråd eller gårdbestyrelser, hvor de drøfter landmandens situation. Jacob Glasius er medejer af Kvægdyrlægerne Kronborg i Nordvestjylland og kursist på holdet. Han så gerne, at kvægproducenterne fik øjnene op for, hvor vigtige gårdrådene er:

-Når landmanden samler hans rådgivere i gårdråd, kan de sammen drøfte besætningen. Det kan fjerne misforståelser og begrebsforvirringer og skabe en fælles forståelse for, at alle trækker i samme retning og hjælper virksomhedslederen, hvilket landmanden jo i virkeligheden er, pointerer Jacob Glasius.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame