Fra år til år svinger prisen, de danske landmænd kan få for deres varer, ganske markant. Efter en længere periode med faldende priser bød 2016 på prisstigninger, men udviklingen har været aftagende i slutningen af 2017, og meget tyder på, at den negative udvikling fortsætter i 2018. Det skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.
Hvordan de danske landmænd håndterer ændringer i priserne på deres varer kan for eksempel belyses ved at se på, hvor mange penge et dansk landbrug i gennemsnit tjener om året (driftsresultatet).
Her viser tal fra Danmarks Statistik, at den fjerdedel af de danske heltidslandbrug, der i de enkelte år har haft de bedste driftsresultater fra 2008 til 2016, har haft positiv indtjening i hele perioden. Derimod har den fjerdedel med de dårligste driftsresultater haft negativ indtjening i hele perioden. Driftsresultaterne fra 2008 til 2016 svinger for begge grupper, men trods dårlige tider, er der altså altid nogle landrug, der formår at tjene penge. Det skal dog bemærkes, at det ikke nødvendigvis er de samme landbrug, der ligger i de to grupper fra år til år.
Dårlige driftsresultater
Som bemærket påvirkes landbrugets driftsresultater blandt andet af prisen, de danske landmænd kan få for deres varer. Ser man på salgsværdien af landbrugets varer, synes der også at være en sammenhæng mellem denne og antallet af konkurser i landbruget. Som salgsværdien af landbrugsvarer svinger antallet af konkurser meget over tid, og især 2015 og 2016 var hårde år for landbruget. Ser man fx på salgsværdien af varer fra kvæg- og svineproducenter i forhold til antallet af konkurser for disse typer landbrug, viser det sig, at de mange konkurser i 2015 og 2016 kom efter fald i salgsværdien for kvæg og svin i 2014 og 2015. De nyeste tal for konkurser fordelt på sektorer viser, at landbruget er den eneste sektor, der i 2017 har flere konkurser end i 2009. Ud af de 2.270 konkurser, der var i 2017, var for eksempel 27 mælkeproducenter og 12 var svineproducenter.
I analysen De bedste mælkeproducenter har overskud har Danmarks Statistik undersøgt sammenhængen mellem driftsresultater og konkurser indenfor mælkeproduktionen.
Landbruget investerer mindre
Uanset udviklingen i den undersøgte periode, viser en oversigt over investeringer i landbruget, at der i en længere periode er blevet afskrevet mere, end der blev investeret. Når dette sker, bliver den samlede værdi af aktiver i landbruget (fx maskiner, bygninger og inventar) mindre værd, da der på grund af nedslidning forsvinder mere værdi, end der tilføres. Optil 2008 lå landbrugets investeringer markant over afskrivningerne, men fra 2009 og frem til og med 2016 er der blevet afskrevet for mere, end der er investeret for. Investeringerne dækker over grundforbedringer, investeringer i inventar og maskiner samt investeringer i driftsbygninger.
Økologi klarer sig godt
Mens de seneste år har været hårde for de fleste konventionelle landbrug, har de økologiske landbrug generelt oplevet en fremgang. Udviklingen indenfor økologisk planteavl har været svingende, men både inde for økologisk malkekvæg og især svin, har der været en fremgang.
Her skal det dog bemærkes, at de økologisk svineproducenter udgør mindre end 1 procent af den samlede danske svineproduktion, og for mælkeproducenter er tallet cirka 10 procent.
