Regeringens forslag om at etablere et Grønt Danmarkskort i forlængelse af Naturplan Danmark fik en nedadvendt tommelfinger fra hele den borgerlige opposition, og det tyder på, at der efter det kommende valg, hvis blå blok får magten, er basis for at rulle planen tilbage.
Ved første behandling af forslaget sagde Venstres ordfører Anni Matthiesen blandt andet:
- Jeg kan lige så godt her fra starten gøre det klart, at Venstre ikke kan støtte dette lovforslag. Med lovforslaget vælger regeringen blandt andet at tage tusindvis af hektar god landbrugsjord ud af almindelig drift, og lovforslaget vil dermed være med til at skabe urimelige vilkår for landbruget og måske skubbe til et læs, som ellers i forvejen er i fare for at vælte.
Groteskt
Hun kaldte det "fuldstændig grotesk", at miljøministeren bekræfter, at Regeringen med vækstaftalen "måske har holdt landbruget lidt for nar":
- I hvert fald bliver tingene nu modregnet. Jeg synes, det er forkert, at man på den måde med få måneders mellemrum kan sige, at godt nok får landbruget en fordel i vækstaftalen, men at det nu i det her lovforslag så er okay, at man belaster landbruget yderligere økonomisk. Miljøministeren mener, at det vil koste omkring 47 millioner kroner om året for landbruget at gennemføre det her forslag, og at det "kun" vil være omkring 10.000 bedrifter, der bliver påvirket. For mig er det logik for perlehøns, at dette lovforslag får store negative konsekvenser for de berørte lodsejere, sagde Venstres ordfører.
Den virkelige verden
Hun henviste til et eksempel fra den virkelige verden med en ung landmand fra Skærbæk, der har overtaget den fædrene gård på 123 hektar med en besætning på 110 sortbrogede malkekøer.
En meget stor del af hans jord bliver nu udpeget til hverken at måtte gødskes eller sprøjtes. Indtil nu har arealerne indgået på helt normal vis til produktion af foder til hans kreaturer. Der er i alle årene anvendt både halmgødning og husdyrgødning, og arealerne er en del af ejendommens godkendte harmoniareal.
Med regeringens lovforslag kan mange af de hektar overføres som §3-jord og ikke længere kunne anvendes som harmoniareal. Hektarerne vil heller ikke længere kunne producere foder på samme vis til landmandens køer, da gødskningen er afgørende for, at han kan producere foder af en sådan kvalitet, at det også kan bruges til fodring af køerne:
Flere tab
- Han får altså et tab på flere forskellige måder. For det første falder værdien af jorden markant. Det betyder, at hans kreditværdighed mindskes, og det kan derfor være svært at få finansiering til for eksempel modernisering af gården. For det andet vil hans rentebetaling stige, da bankerne fastsætter renterne efter kundernes soliditetsgrad. Og for det tredje vil han nu skulle ud at købe eller leje mere jord for at kunne beholde sine køer, forklarede Anni Matthiesen, der pegede på eksempler, hvor jorden falder 100.000 kroner pr. hektar.
Skånsom økologi
Socialdemokraten Flemming Mortensen lagde vægt på behovet for "væsentlig mere god natur", og "væsentlig mere sammenhængende natur" i Danmark:
- Det er en rigtig, rigtig stor udfordring. Det er et rigtig, rigtig stort ansvar at bære politisk, at vi ikke bare lader iveren for vækst og produktion og rigdom i vores land gå ud over det sårbare i naturen og miljøet, sagde Fleming Mortensen og fortsatte:
- Socialdemokraterne synes, at økologisk produktion er et godt hensyn at tage til de meget, meget store dele af det danske areal, som er under intensiv landbrugsdrift. Den økologiske driftsmetode er mere skånsom for planter og dyr.
Mangler ambitioner
Lisbeth Bech Poulsen fra SF mente, at "landbruget har med regeringens aftale med de borgerlige fået rigtig meget på sin side, uden at der er blevet kompenseret tilsvarende på natursiden".
Per Clausen fra Enhedslisten efterlyste større ambitioner hos regeringen:
- Landbruget dominerer jo det danske landskab ganske voldsomt. Jeg tror ikke, at der er noget land i verden, der er så domineret af landbrug som Danmark, og resultatet af det er jo, at naturen og biodiversiteten er under hårdt pres. Det her handler jo ikke om, hvorvidt den ene eller den anden landmand gøre det ene eller det andet, for det gør de. Det handler om, hvorvidt den industrielle landbrugsproduktion, vi har i Danmark, belaster natur og miljø, eller om den ikke gør, og om den belaster biodiversiteten, eller om den ikke gør. Og det gør den. Det må selv folk, der er medlem af Venstre og Dansk Folkeparti, uanset hvilken del af landskabet de kommer fra, erkende, sagde Per Clausen.
Villum Christensen (LA) takkede for "en interessant debat, hvor Enhedslisten skal forklare landbruget, hvordan det skal tjene flere penge" og sagde videre:
- Uanset hvilke tal, man lægger til grund for drifts- og værditab - om det er 47 eller 67 millioner, som har været i spil, eller om det er 1 eller 2 milliarder kroner i jordtab - så er det jo en avanceret form for selvpineri, vi her igen udøver over for det fag og den produktion, som burde være den mest sikre og givtige at investere i fremover, hvis man som samfund ønsker vækst og beskæftigelse. Fødevarer er som bekendt et basalt gode. Det går ikke af mode, og det bør gå forud for tudser og insekter. Og vi ved alle, at den globale efterspørgsel kun kan gå en vej, og det er op. Men alligevel vælger vi her i Danmark af egen fri vilje at skrotte i nærheden af 40.000 ha med det resultat, at vi i stedet for at give landmanden lov til at gøde med sin egen husdyrgødning nu skal importere soyaskrå for at sikre proteinindhold i foderet til vores husdyr.
Paradoks
Han pegede videre på paradokset i, at danske landmænd skal begrænse deres gødning og til gengæld importere soyaprotein fra den anden side af jordkloden:
- Helt ærligt! Er der noget mere naturligt, også miljømæssigt, end at lade landmanden få lov til at gøde sin jord med sin egen produceret gødning og derefter få produceret foder med et fornuftigt proteinindhold til sine egne dyr? Hvorfor skulle dette være mindre bæredygtigt end f.eks. at importere protein fra den anden side af jordkloden? Ja, egentlig på samme måde som begrænsningerne i kvælstofforbruget forhindrer os i at producere korn til vores egen brødproduktion, også på grund af proteinmangel.
57.000 fodboldbaner
Daniel Rugholm fra De Konservative henviste til beregninger fra Seges, der har vurderet, at minimum 45.000 hektar berøres af forbuddet:
- Det er fem gange størrelsen af Københavns Kommune, eller det er 57.000 store fodboldbaner, man tager fra landmændene, og så siger man, "det er godt nok Jer, der ejer den her jord, I har købt den, men nu bestemmer vi over den".
Tre dyrkningssæsoner
Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) slog fast, at det er regeringens opfattelse, at langt størstedelen af landbrugene bliver ramt i et omfang, hvor der ikke vil være tale om ekspropriation:
- Samtidig bliver der givet en overgangsperiode på tre dyrkningssæsoner til at kunne indrette sig på de nye forhold, sådan at lodsejerne også får mulighed for at tilrettelægge driften af jordene efter de nye regler. Så jeg mener altså, at vi med vores samlede opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger har fundet den balance, der er mellem på den ene side hensynet til vækst og udvikling og så hensynet til naturen, sagde ministeren og sluttede:
- Naturen er et fælles gode, som vi også har et fælles ansvar for at sikre både for vores egen og for fremtidige generationers skyld. Det her lovforslag er et vigtigt skridt på vejen mod det mål.
