David Iversen, indehaver af Iversens Markservice har til sæson 2017 anskaffet sig en Panther plov fra Holland. Ploven er en reol-vendeplov med en pløjedybde på 120 centimeter.

- Ploven er målrettet til marker, hvor man enten ønsker at trække de dybere jordlag op til toppen, eller ønsker en blanding af de dybere jordlag med de øverlige jordlag, fortæller David Iversen og påpeger, at ploven er købt med det formål at lave en alternativ dræning af jorden:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Ploven er ikke tiltænkt til pløjning for læhegn eller lignende, hvor man ofte bruger en reolplov, men til de marker, hvor man ønsker en fuld dræning af hele marken, og ikke blot dér, hvor dræningsrøret graves ned.

Mindre ukrudt

- Et godt tegn på effekten af den dybde plov, er at kornet altid står bedre der, hvor drænene på marken ligger. Det skyldes, at jorden under kornet er blevet 'vendt' da drænet blev gravet ned, og det er præcis den effekt jeg ønsker at lave på hele marken i fuld bredde, fortæller David Iversen, som allerede har haft travlt med ploven i 2017.

- Vi har allerede pløjet flere hundred hektar og blandt andet på Overgaard Gods i det østjyske ser vi frem til høsten, for at se, om mejetærskeren kan fortælle os om et merudbytte på de marker, hvor vi har kørt med ploven.

Alternativet til ploven kan være en grubbe, men her mener David Iversen, at jorden alt for hurtigt finder tilbage til sit gamle leje igen:

- Efter grubbetanden falder jorden sammen igen, og man opnår langt fra den dræningseffekt, som vi kan opnå med ploven. En anden stor sidegevinst er ukrudtstrykket, som vi tydeligt kan se er langt mindre, da ukrudtet har svært ved at gro ordentligt i det råjord, som vendes op i de øverlige jordlag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere muligheder

Ploven er opbygget som en traditionel reolplov, hvor jorden vendes af to omgange.

- Men i modsætningen til traditionelle reolplove, så løftes den første halve meter jord lodret op, hvorefter det skubbes over af reolen, og på den måde vendes jorden ikke bare rundt, men løftes op fra de dybere jordlag og blandes med reolen med de øverlige jordlag, fortæller David Iversen, som påpeger, at det hele afhæng af, hvordan ploven indstilles:

- Reolen følger jordens terræn, og jo mere bagover ploven vinkles, jo større er blandeeffekten mellem det øverlige jordlag og de dybere jordlag.

Kræver ikke stor traktor

Det kan lyde voldsomt at vende jorden i 120 centimeters dybde, men det kræver faktisk ikke ret mange hestekræfter at trække ploven.

- Jeg køre med en New Holland T7.270 foran ploven, og den har fået god magt over tingene, efter jeg har fået 900 millimeter brede bagdæk monteret samt hjulvægte og et lavt lufttryk, fortæller David Iversen, og påpeger dermed, at det ikke handler om effekt, men om trædeflade og vægt for at trække af sted med ploven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Traktoren har blot 230 hestekræfter ved pløjearbejdet, men til trods for det er brændstofforbruget 46 liter i timen, så alle heste under den blå motorhjelm arbejder skam for sagen.

Foruden pløjning af marker har David Iversen også brugt ploven til etablering af ridebaner samt plantager til juletræer.