- Det er en meget krævende opgave at levere græsfrø til stadions i superligaen.Græsset skal holde en hel sæson ? ikke bare en enkelt turnering over et par uger.Desuden er klimaforholdene ikke altid optimale. Sæsonstart ligger meget tidligt i forhold til græssets vækst, og det stiller de højeste krav bl.a. til græssets slidstyrke og holdbarhed. Derfor har vi selvfølgelig valgt de allerbedste sorter fra vores sortiment til Brøndby Stadion.

Sådan lyder det fra produktchef Ole Falkenberg , DSV Frø Danmark A/S i en pressemeddelelse, da DSV Frø og Brøndby IF har indgået en aftale, hvor DSV fra dette forår leverer topsorter til Brøndby Stadion og de omkringliggende træningsbaner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tale om græssorter, som er optaget på den anerkendte uafhængige engelske sortsliste ?Turfgrass Seed?.

I kategorien rajgræs til sportsbrug har DSV Frø lige nu de bedst rangerende sorter ? blandt andet EuroSport og EuroDiamond ? og det er især disse sorter, der benyttes i de blandinger, der udsås på Brøndby Stadion.

En højere standard

-Med aftalen med Brøndby IF, vil vi naturligvis udnytte muligheden for at udbrede kendskabet til vore græsser til sportsbrug. Vi er selvfølgelig glade for, at vore græsser bliver brugt på allerhøjeste niveau, og vi benytter aftalen til at fortælle om vores produkter, som er af en højere standard end meget af det, vi ellers ser på danske boldbaner og stadions i dag, fastslår Ole Falkenberg.

Og i Brøndby er der store forventninger til den kommende leverandør.

- Ligeledes forventer jeg af mine leverandører, at jeg har de bedste græssorter at gøre mit arbejde med, siger Chris Hague, som er groundsman i Brøndby IF.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DSV Frø og Chris Hague vil i samarbejde fremadrettet løbende sikre, at de leverede blandinger tilpasses vejrforhold og behov på banerne. DSV Frø Danmark A/S har hovedsæde i Holstebro samt frørenserier og lagre i Holstebro og Sørbymagle nær Slagelse.