Ved hjælp af en særlig chip og en specialbygget drone kan folkene hos SME Danmark nu hurtigt og præcist lokalisere stjålne varer - selv hvis varerne allerede er pakket i en metal-container og gjort klar til udskibning,

Firmaet SME Danmark er specialister i GPS-sporingsudstyr, og vi har flere gange her på Maskinbladet kunne berette om traktorer og andet landbrugsudstyr, der er blevet fundet og bragt tilbage til den rette ejermand ved hjælp af sporingsudstyr fra SME Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svært gennem metal

Hos SME Danmark har man cirka 100 tilfældet om året, hvor et produkt monteret med GPS-sporingsudstyr, er blevet stjålet og skal spores. Mikkel Jensen fra SME Danmark fortæller, at ud af de cirka 100 sager, så ender omkring halvdelen af de stjålne produkter på havnen i Kiel, hvor de efterfølgende udskibes til blandt andet Litauen.

Men hvis de stjålne varer er blevet pakket i en metal-container opstår problemerne. Mikkel Jensen forklarer, at man normalt vil kunne lokalisere de produkter, der monteret med GPS-sporingsudstyr med en nøjagtighed på cirka 15 centimeter. Men befinder produkterne sig i en metal-container forstyrres signalet, og nøjagtigheden af sporingen bliver 200-300 meter.

- Vi har prøvet at stå nede på haven i Kiel, med et område, hvor der står hundredvis af container og nærmest været nødt til at gennemsøge hver enkelt container, siger Mikkel Jensen.

Han forklarer også, tidsfaktoren i disse tilfælde spiller en stor rolle, da det er afgørende at de stjålne produkter findes inden de forlader Tyskland. Er produkterne først blevet udskibet er det ifølge Mikkel Jensen forbundet med så meget bøvl og bureaukrati at det som oftest opgives at få de stjålne produkter igen.

Præcist og hurtigt

Hos SME Danmark har man derfor udviklet en ny type sporingsudstyr der kan ?se? gennem metal. Udstyret består af en særligt udviklet chip, der er monteret sammen med GPS-sporingsudstyret. Chippen kommunikerer med en specialudviklet drone. Dronen flyver efter det signal som chippen udsender, og finder dermed de stjålne produkter langt hurtigere og med meget større præcision end det traditionelle GPS-sporingsudstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har allerede haft mulighed for at teste det hos en af vores kunder, hvor vi havde monteret en af de nye chip på noget af hans udstyr. Vi sporede udstyret til haven i Kiel, og sendte så dronen i luften over containerne, aktiverede chippen, og så landede dronen lige ved den container, hvor udstyret var gemt, fortæller Mikkel Jensen.

Han vurderer at dronen er medvirkende til at reducerer tidsfaktoren med 40 procent.

Verdensnyhed

Den specialudviklede drone, der af folkene hos SME Danmark er blevet døbt ?Brumbassen?, er ifølge Mikkel Jensen den første af sin art i verden, og SME Danmark løfter sløret for deres verdensnyhed onsdag den 16. december på en af verdens største elektronikmesser, der afholdes i Sao Paulo, Brasilien.