Debatten ovenpå Maskinbladets afsløringer af Miljøministeriets fusk med pesticidstatistikken går højt både på de sociale medier og på diverse hjemmesider.

Flere har efterlyst dokumentation for påstandene fra den tidligere medarbejder i Miljøministeriet Claus Hansen

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at tilfredsstille de mange læsere og for at imødegå påstandene fra Claus Torp, Miljøstyrelsen, har Maskinbladet bedt Claus Hansen om at give en meget konkret dokumentation for, hvorfor det er rigtigt at betegne det som "løgn, fusk og vildledning" fra Miljøstyrelsen, når de smider non-detects væk i beregning af gennemsnit.

Eksempel

Claus Hansen har for at illustrere problemstillingen opstillet følgende hypotetisk eksempel med tilfældige tal:

- Enhedslisten mener, at folketingspolitikere får meget i løn og vil gerne indføre restriktioner i form af lavere løn. De laver et spørgeskema, som alle folketingspolitikere skal udfylde. Desværre er der en edb-teknisk fejl i skemaet, der gør, at skemaet ikke accepterer værdier lavere end 210.000 kroner i årsindtægt. Det lukker man imidlertid øjnene for i Enhedslisten, og man beregner derfor en gennemsnitlig løn for de 79 politikere, hvis løn overstiger 210.000, mens man smider tallene væk for de 100 andre. Resultatet er, at gennemsnitslønnen er 479.000. På den baggrund kan man nu dokumentere, at lønnen er alt for høj, og man kan derfor samle opbakning hos befolkningen til at sætte lønnen ned.

Præcis det samme

- Mon ikke alle kan se, at dette vil være "løgn, vildledning og fusk". Men det er præcis det samme, der foregår i grundvandsmoniteringen.

Maskinbladet har bedt Claus Hansen fremlægge eksempler på dokumentation for hans påstande, og han siger:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er klar over, at det kan virke lidt svært at forstå - men det er en videnskabelig argumentation, der bygger på artikler publiceret i internationale velanskrevne tidsskrifter. Hvis Miljøstyrelsen skal kunne tilbagevise min dokumentation, er det Miljøstyrelsens pligt at fremlægge dokumentation for, at det er acceptabelt rent videnskabeligt at smide værdierne væk. Det vil ikke være nok blot at vedblive med forsikringer, påstande og lignende, siger Claus Hansen til Maskinbladet.

Videnskabelig artikel

Han henviser til to forhold. Det første er noget teknisk/statistisk:

- Jeg vil forsøge, at skrive det letforståeligt. Jeg er dog ikke i tvivl om, at Claus Torp fra Miljøstyrelsen forstår det - han er jo cand. scient. - uden at jeg ved i hvad, men han må have haft tilstrækkelig statistik til at forstå dokumentationen. Det første drejer sig om én (af mange) videnskabelig artikel, der er skrevet af Dennis Helsel, som i mange år har forsket og publiceret inden for dette emne i den videnskabelige statistiske litteratur. Artiklen er fra Chemoshere, 2006, hvor han var ansat i U.S. Geological Survey. De har, med reference til Claus Torps svar, rigtige eksperter, der publicerer videnskabeligt statistik. U.S. Geological Survey er den amerikanske version af GEUS uden sammenligning i øvrigt.

Verifikation

Artiklens titel er "Fabricating data: How substituting values for nondetects can ruin results, and what can be done about it" og den kan findes her.

- Så kan Claus Torp selv hente artiklen i sin helhed, læse den og verificere mine oplysninger. Jeg er sikker på, at han vil kaste sig over den, så han ved selvsyn kan se, at der er god videnskabelig dokumentation for at hævde, at Miljøstyrelsen "lyver, vildleder og fordrejer".

Artiklen fortsætter efter annoncen

I artiklen skriver Dennis Helsel blandt andet, at "den værste praksis med hensyn til til at håndtere non-detects er, at ekskludere eller slette dem. Det resulterer i en stærk opadgående skævvridning af alle efterfølgende mål såsom middelværdier (red. gennemsnit) og medianer."

Forkert

- Sagt på almindelig dansk, så giver den metode, som anvendes, og som Miljøstyrelsen udmærket ved er forkert, en stærk forvridning af gennemsnitsværdier opad. Det resulterer i, at der publiceres et billede af overdrevet høje koncentrationen af pesticider i grundvandet. Og det er "løgn, vildledning og fordrejning", siger Claus Hansen.

Han synes samtidig, at det her er på sin plads at foregribe en anden praksis, som anbefales til overvågningsprogrammer i Danmark. Det handler om, hvad Dennis Helsel skriver om at erstatte non-detects med fraktioner af detektionsgrænsen.

"Den mest almindelige procedure indenfor miljøkemi til at håndtere non-detects er fortsat erstatning med en eller anden fraktion af detektionsgrænsen. Denne metode bør snarere kaldes data-fabrikation eftersom den rapporterer og anvender en enkelt værdi for koncentrationen, hvor den enkelte værdi er ukendt. Inden for vandkemi er den mest anvendte fraktion 0,5."

Bog om emnet

Claus Hansen henviser til, at "erstattede værdier, der benytter en fraktion et eller andet sted mellem 0 og 0,99 gange detektionsgrænsen, alle sammen er lige arbitrære, lige præcise og lige forkerte."

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De benyttede erstatning med en "glidende skala" fraktion af detektionsgrænsen, idet fraktionen var en funktion af andelen af non-detects i datamaterialet. Nøjagtigheden og værdien af deres resulterende statistik er ukendte, påpeger Claus Hansen.

Som det andet forhold, der fortjener at blive nævnt, er, at Dennis Helsel har skrevet en bog om emnet:

- Så Miljøstyrelsen kan enten erkende, at der er begået "løgn, vildledning og fusk" i rapporteringen af grundvandsmoniteringen, eller de kan producere videnskabelig publiceret dokumentation for, at det, som Dennis Helsel skriver, er forkert, og for at det er videnskabeligt korrekt at smide non-detects væk.

De facto fusk

Den sidste pointe er ifølge Claus Hansen, at det i øvrigt er forkert - "de facto fusk" - at anvende gennemsnit, idet enkelte høje værdier trækker gennemsnittet uforholdsmæssigt højt op:

- Det rigtige er at anvende medianværdier. Det kender alle fra lønstatistikker. Det gøres lykkeligvis i moniteringsrapporten for nogle få stoffer - takket være min indsats, mens jeg var ansat i Miljøstyrelsen. Desværre anbefales gennemsnit i lovgivningen - EU vandrammedirektivet - og gennemsnit bruges også i megen anden publiceret litteratur fra GEUS, hvor man ellers ikke er bundet af dette direktiv og derfor kunne tillade sig at være videnskabeligt korrekte. Man kunne ønske, at Miljøstyrelsen brugte kræfterne på at ændre denne EU-lovgivning i stedet for at lave "løgnagtig, vildledende og fuskagtig spin", slutter den tidligere medarbejder i Miljøministeriet.