DEBAT:

Hvad vej blæser vinden for dansk landbrug? Tja, hvis man skal vurdere det ud fra de seneste meldinger, så går det den forkerte vej i 2018 og 2019.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men vejrhanerne svinger simpelthen for meget frem og tilbage til, at man kan tage økonomisk bestik af dem. De leverer øjebliksbilleder, hvor erhvervet har brug for langtidsprognoser, og de forskellige meldinger kommer ikke kun udefra også fra landbrugserhvervets egne organisationer.

Jeg er af den overbevisning, at der er to - måske flere - ting, som landbruget kunne drage rigtig meget nytte af.

For det første skal dansk landbrug have ens rammevilkår, så de kan konkurrere på lige fod med deres kolleger ude i verden og i EU.

For det andet, så skal vi tilbage til et system, hvor landbrug kan lægge til side i de gode år og bruge i de dårlige år. Det er almindelig snusfornuft. I dag er det sådan, at gældsætning og investering er to sider af samme sag. Så får man måske lidt støtte til investeringerne fra staten - penge der kommer fra landbruget i øvrigt - og på den måde bliver landmændene mere og mere forgældede år for år.

Kun en form for buffer kan give erhvervet rolige vilkår, der vil være til alles bedste.