Når det gælder dødsulykker, ligger landbruget i top, beretter dr.dk.

Sidste år mistede 11 livet sidste år som følge af arbejdsulykker, hvor tallet i 2011 var syv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tallene kommer bag på formanden for Landboforeningerne MidtVest, Kristian Gade.

- Jeg synes, vi har gjort meget. Vores arbejdsmiljøkonsulenter gennemgår sikkerheden i de enkelte landbrug, og vi deler pjecer ud til landmændene, siger han.

Kristian Gade mente ellers på den baggrund, at ulykkestallet ville være på vej ned.

Ulykkerne skyldes især landbrugsmaskiner og ulykker, hvor landmanden bliver klemt af kvæg.

Kristian Gade siger i den forbindelse, at der er gjort meget for at forbedre sikkerheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men når tallene er, som de er, må vi arbejde endnu mere på at forhindre ulykker. For det skal være lige så sikkert at arbejde i landbruget som i andre erhverv, understreger landboformanden.