Dobbelt så mange skal lægge om til økologi

Der skal skrues kraftigt op for tempoet, hvis regeringens målsætning om en fordobling af det økologiske areal i 2020 skal nås.

Hvordan får vi sat endnu mere skub i den danske økologi? Det skal økologibranchen og udvalgte politikere nu drøfte på en omfattende økologi-workshop, der skal munde ud i konkrete anbefalinger til, hvordan den danske økologi kan blive fordoblet.

- Målet er at få identificeret, hvilke tiltag der skal til, for at regeringens økologivision kan blive en realitet. Hvilken forskning, udvikling og innovation skal der til, for at vi reelt kan få fordoblet økologien. Workshoppen skal munde ud i konkrete anbefalinger til regeringen om, hvad de skal arbejde videre med for at få mere gang i den danske økologi, siger Ole Engellyst, økologichef på Videncentret for Landbrug, til vlf.dk.

Og der skal sættes skred i økologien, hvis den skal vokse så hurtigt, som regeringen ønsker. I øjeblikket bliver der omlagt 7-8.000 hektarer om året til økologisk produktion, men hvis regeringens målsætninger skal følges, skal det tal helt op på 18.000 hektarer årligt. 

Det mål er der flere veje til at nå, forklarer Ole Engellyst.

- Ud over de gode initiativer på øget offentligt forbrug og fokus på større eksport af vores økologiske varer, skal vi også eksperimentere med nye ejerformer og finansieringsmuligheder, for eksempel delvist forbrugerejede landbrug. Vi kan også se muligheder i at dyrke økologisk i de sårbare vandområder, der transportere vand til vores byer. Der er masser af muligheder for at styrke den økologiske vækst, og på workshoppen vil vi finde frem til netop de knapper, der skal trykkes på, for at visionen om en fordobling af det økologiske areal i 2020 bliver en realitet.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
knud bach
17. mar 2012 kl. 00:16

Jeg har det svært med det økologiske hysteri.Jeg kan huske hvordan vi sled med roehakken i min barndom og ungdom, og hvordan  agerkål og pileurter kunne tage magten i kornmarken.Det er der desværre ikke mange i den danske befolkning, der har kendskab til i dag.I vort moderne industrisamfund er vi nød til at bruge de hjælpemidler der findes.Selvfølgelig ikke mere end der er behov for.Vi bruger vel også masser af hjælpestoffer i den private husholdning, og medicin og andet tilskud hvis vi selv fejler noget.Jeg synes der mangler rigtig meget sund fornuft i den økologidebat. K.B

 

7. jan 2012 kl. 14:46

Det er den globale del af diskussionen, snakker vi herhjemme, synes jeg det er fint vi forsøger at få folk til at betale mere for fødevare. den der med at "vi producere det de vil ha", det er landbruget altså de eneste der gør. mange andre brancher, fortæller forbrugeren hvad det er mangler
 
 

7. jan 2012 kl. 14:42

Nu lukker vi op for en af de helt tunge diskussioner, om økologi er en luksus for de rige og om den har sin berettigelse i verden hvor folk sulter? Hvis der er nogen der har svaret 100% på det ville vi nok ikke ha mennesker der sulter i verden.
Jeg så en opgørelse, i forbindelse med et foredrag, om netop dette emne, der viste at 90% af verdens ”landbrug”, hvis vi køre alle jordbesidder under et, er på under 2 ha og de sidder på 60% af det dyrkede areal. Sådan et typisk landbrug finder man hovedsagligt i de lande hvor vi ser sult. Der har en familie typisk lidt jord som skal brødføde dem et helt år. Nogle gange slår høsten fejl og nogle gange gir den så lidt at der ikke er til et helt år og så er det de er afhænge af nødhjælp.
Løsningen på dette problem er vel ikke at vi bare producere mere, så vi også kan brødføde dem. Er den ikke mere at vi lære dem at drive deres jord, så de sikre sig en avl der rækker til et helt år og måske lidt længere. Det går jeg ud fra, vi godt kan blive enige om. Hvordan skal vi gøre det så. Er det ved hjælp af gødning, kemi og intensiv drift, eller er det at lære dem nogle økologiske metoder.
Der var et konkret eksempel, hvor man havde problemer med en bille der angreb deres majs, så den gik ud. Her fandt man ud af, at det var muligt at så en type græs mellem majsen, som billerne heller ville ha og derfor ikke gik på majsen.
Det lyder måske meget langhåret for nogle, men jeg vil bare sige, at det er måske ikke løsningen at sende kemi og gødning til et lavteknologisk land, hvor de ikke kan håndtere det, for så opstår der nok andre problemer. De har nok heller ikke økonomien til at investere det i deres jord.
Der er masser af jord til at brødføde verden, det er bare et spørgsmål om at udnytte den rigtig.
Al den snak om enten eller, er efter min mening for snæver. Der kan fint være plads til konv. produktion, de steder hvor miljøet tillader det, men den økologiske tanke gang mener jeg også skal være der.   
 

Erik Deltid
7. jan 2012 kl. 13:52

erik Victor - ja, måske er min fornuft ikke altid helt fornuftig.

Men jeg har det også lidt svært med overdreven hysteri.

Fuldstændig ren økologi for os mennesker vil jo være at reducere menneskeheden til de ca. 100.000 individer, som der er plads til på vores niche i fødekæden. Dette ville være vores "naturlige" antal, som der gives plads til i de nære ækvatoriale egne. Når vi hæver os over dette antal, så er vi nødt til at påvirke Verden omkring os, hvis vi skal brødføde de ekstra munde. Derfor vil vi også synligt påvirke vores omgivende miljø - økologiske eller ej.

Med hensyn til min stilling som vandværksformand har da også haft sine sjove episoder. Man har jo nogle tabeller for "LD50". Vist nok noget med at så og så mange mus skal spise så og så mange gram af et stof således at halvdelen af musene overlever og den anden halvdel går videre i kredsløbet. Grænseværdien for rigtig mange stoffer i drikkevandet ligger på et niveau, således at man skal drikke 10 mill. liter vand for at indtage 1 gram af det pågældende stof. Man skal derfor drikke 10 liter vand om dagen i knapt 3.000 år for at indtage dette ene gram. Jeg kunne sagtens forestille mig, at man på anden måde på MEGET kortere tid indtager samme mængde stof via andre fødemidler eller anden påvirkning. Dermed ikke sagt, at der ukritisk skal sprøjtes løs, men man skal heller ikke få total berøringsangst.

Problemerne rundt om i Verden er selvfølgelig også noget komplekse. Desværre er vi som mennesker en noget stridbar race, hvilket til dels er en af grundelementerne i "Survival of the fittist". Altså en del af vores overlevelsesinstinkt. Det giver så anledning til en del at krigene rundt omkring, idet vi naturligt har en mistro til "de andre". Det gælder så grundlag som religion, hudfarve, sprog, seksuel retning, fortsæt selv!

Så først og fremmest bør krige "afskaffes", hvis man skal få ryddet bare nogenlunde op. Fejlagtigt har man så mange steder satset på mad og medicin, hvilket også ser bedst ud i lands- og verdensdækkende TV. Desværre er mennesker, som i længere tid har lidt meget af sult og sygdom, nogle særdeles "dårlige liv". Mad og medicin forlænger i mange tilfælde blot deres lidelser, for mange af dem bliver formentlig aldrig fuldstændig selvhjulpne med overskud til næste generation.

Hvis mad og medicin skal hjælpe, så skal der medfølge massiv uddannelse. En af de sjove - men også meget vigtige - sidegevinster ved uddannelse, det er at folk får færre børn. Nogen gange i så massiv grad, at befolkningstallet en overgang reduceres. Men denne del tager meget lang tid - et par generationer - hvilket er lig mindst 50 år. Og denne hjælp/støtte har mange af hjælpeorganisationerne - nationale som private - meget svært ved at levere. Det skyldes selvfølgelig ret suverænt økonomien, for det giver ikke mange donationer, når man for 20. år i træk viser en kort udsendelse i fjernsynet om, "hvor går det nu går dér og dér". Det er noget ganske andet, hvis man viser et 12 sekunders klip fra et andet sted med 2 dødeligt udsultede småbørn.

Og til slut til dit slam. Jeg har prøvet kummuneslam på mine marker - konventionelle forstås - fint nok, men i samme takt som kommunerne gerne vil af med et praktisk problem, så er deres håndtering af de rigide brugsregler så uforstandige, at mange landmænd melder fra. Oveni dette, så har de økologiske organisationer mv. melder MEGET klart ud, at de ikke vil bruge slam i nogen form overhovedet. Ydermere så kræver de fleste kommuner, at deres bortforpagtede landbrugsarealer skal dyrkes økologiske - altså hvis de kan få nogle forpagtere til at bide på krogen.

OG SÅ ER DOBBELTMORALEN JO FULDENDT.

 

Tsk tsk
7. jan 2012 kl. 12:47

Burde regeringen, ikke melde klar ud, med eksempelvis, at kræve hele Fyn, Sjælland eller Falster, udlagt, til økologi. Blev hele Fyn, eksempelvis økologisk, vil man jo, kunne kontrollere, at ingen kører med en sprøjte, eller om der kommer sprøjtegift i grundvandet.

Jeg har også hørt, at den gloale opvarmning, intet har med den måde vi driver jorden på, eller det vi udleder, men med de store vulkan udbrud, der var i 80érne.

Kampen mod den globaleopvarning, er et nyt ord, journalisterne bruger. Vi jagter en masse grøn energi, men det koster jo, også energi, at lave en vindmølle, kabler mm.

Det var bare stø tanker... go weekend.

erik Viktor
7. jan 2012 kl. 11:53

Erik Deltid.. Du virker til at være en fornuftig mand. men når det så drejer sig om økologi så forsvinder din "fornuft"  Du ved, som vandværks-mand, at der er noget kemi der har fundet ned til grundvandet, det er da ikke fra økologerne, vel.. Og så har du en smuk tanke om vi skal brødføde dem der sulter.. men tror  du  virkelig alverdens kemi og gen-tekloni kan afhjælpe dette problem?? Det er nok helt andre ting der er skyld i "sulten" , krige feks..   Og når vi i de "rige" lande sviner med fødevarerne, er det ikke ca. halvdelen der ryger i skraldespanden,?  Hvis de "sultne" fik det kunne de gå mætte i seng hver dag.. Vi kan jo ikke producere 100% økologisk, det løb er kørt. Så skaL vi til at bruge okse-spand og lugejern. Så glem det med Morten korck idylet..  Men der skal arbejdes meget mere på at få Øko-ringen sluttet. Jeg tænker bla. på at få slam tilbage på marken..

Erik Deltid
6. jan 2012 kl. 15:38

Mange forbinder nok ubevidst "Økologi" med "Sådan var det jo i gamle dage". Sødt, men ikke brugbart.

Grundprincippet er selvfølgelig det samme, at man som økolog BURDE benytte sig at de tilstedeværende "affaldsstoffer", som man har som sidegevinst på sin bedrift. Allerede her halter det lidt i de økologiske brug, da en vis del konventionelle gødningsdele - og eksempelvis konv. halm - er tilladt, hvilket sker blot for at "holde skidtet kørende" og idealismen intakt.

Det man nok glemmer, det er, at de gammeldags landbrug som udgangspunkt hovedsageligt brødfødte familien på stedet. Var der undtagelsesvis lidt overskud, så kunne man selvfølgelig sælge denne mindre del for tjene lidt penge til diverse småfornødenheder.

Idag skal der - også på økologiske bedrifter - tjenes rigtig mange penge, og derfor kan det økologiske princip ikke rigtig følge med.

For det hele drejer sig jo om fjernelse af energi fra bedriften. I gamle dage forblev den store del af energien indenfor bedriften, da den var nogenlunde selvbærende. I de moderne bedrifter - herunder også de økologiske - skal der genereres store mængder energi, som bliver fjernet fra bedriften for at skabe en indtjening.

Denne energi kan skaffes til dels ved kløvergræsser mv., men det kan som udgangspunkt ikke generere nær det samme udkomme, som man kan drive på et konventionelt landbrug. Sådan ER det bare. Noget med indfald af sollys mv.....

Derfor ville en global økologisk produktion have fatale konsekvenser. Idag går omkring 1 til 1,5 mia. mennesker jævnligt/altid sultne i seng hver aften. Ved total økologi vil dette tal formentlig nærme sig (mindst) 2,5 mia. mennesker. Måske flere. Dog godt nok kun i en kortere tidsperiode, for mange af dem vil simpelthen dø af sult indenfor ganske kort tid.

Så økologi for den enkelte er for så vidt godt nok for mig, for vi skal vel alle have lov til at have vores små særheder. Men når "det offentlige" slår så hårdt på økologitrommen, som man gør her i nabolaget for tiden, så skal man også være klar til at tage det globale ansvar, som følger med. Og det tror jeg så ikke, at alle er klar til, hvis de tænker tingene rigtig grundigt igennem.

carsten
6. jan 2012 kl. 11:56

 Nu er det ikke mit landbrug, så jeg kan kun kigge på og konstatere at det er et problem at forårsså store arealer når man er økolog. 

Personligt så mener jeg at økologi er ideelt for mælkekvægs og kødkvægsbesætninger og ikke ret mange andre steder.

erik Viktor
6. jan 2012 kl. 11:31

Til carsten og andre.   det er rigtig der skal et fornuftigt sædeskifte til i økologien.  men burde der ikke også være det i konv.??  Du skriver du noget med størrelsen på bedriften 3-400 ha. som et problem, og ligesom at få nok protein også er et problem..  Hvorfor ikke vende det til en udfordring..  når det kan lykkedes for nogle kan det vel også for andre..  Da jeg i sin tid lagde om til øko. var jeg sikker på at kvik ville være det største problem, men der er så at sige ingen kvik. tidslerne er lidt genstridige, men ikke noget problem..

carsten
6. jan 2012 kl. 08:43

 Økologi virker vist kun rigtig godt hvis man har en stor mælkeproduktion. En af mine naboer har flere hundrede ha og deres forårsståede afgrøder er ikke noget at råbe hurra for. Det er ikke muligt at nedfælde gylle, pløje og så om foråret hvis man har 3 eller 400 ha og så også ramme det optimale tidspunkt.

I min optik så skal der dyrkes mange flere proteinafgrøder i det økologiske sædskifte for at kunne lave foder til svin og have markerne liggende i flere år.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke