Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

DNA-test fastslår ulvedrab

Af JOF - 16. jul. 2019 KL. 16:20

Det var en ulv, som dræbte en kvie på en mark ved Råsted Lilleå den 4. juli.

En DNA-test har nu fastslået, at det var en ulv, der dræbte en kvie på en mark ved Råsted Lilleå den 4. juli, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Ejerne fik det bekræftet mandag fra Miljøstyrelsen.

- Det kommer ikke bag på os, for svaret var det, som vi havde forventet, siger Bo Christensen, hvis 16-årige søn, Jacob Christensen, ejer de først otte - og nu syv kvier, som græsser i naturområde ved Råsted Lilleå.

- Jeg er da rigtig træt af, at den er blevet spist og dræbt af en ulv. Det er jo ikke meningen, at mine kalve skal bruges til det. Nu ved jeg ikke helt, hvad jeg skal gøre, siger Jacob Christensen, der lige nu har de syv kvier gående i en mere sikker indhegning ved gården.

Ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern vejede kvien op mod 300 kilo, og der er ikke tidligere blevet dræbt så store kreaturer af ulve i Danmark.

Ulveangrebet får ikke Miljøstyrelsen til at ændre noget i forhold til ulve og beskyttelse af husdyr.

- Det gør det ikke, for det er første gang, at vi har set et ulveangreb på så sort et dyr. Vi betragter det som et særtilfælde, fordi kvien sad fast i et vandhul på marken, så den ikke kunne undslippe ulven, siger Lasse Jensen, der er biolog i Miljøstyrelsen, til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

- Men vi holder øje med udviklingen, og hvis det skulle ske igen, må vi genoverveje situationen, siger Lasse Jensen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame