Der er ikke tale om overimplementering.

Sådan siger Thyge Nygaard, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, til Altinget om Landbrug & Fødevarers nye kampgne "Ligefor".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal vi lave dansk øl af franske råvarer, spørger Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv om i kampagnen med henvisning til, at Danmark strammer fælles regler unødvendigt hårdere end andre EU-lande, hvilket blandt andet betyder, at danske landmænd er tvunget til at undergøde deres marker, hvilket giver et for lavt proteinindhold i maltbyggen.

Men den køber Thyge Nygaard ikke:

- Det er et spørgsmål om at prioritere det kvælstof, man har til rådighed. Hvis der er lavt proteinindhold i maltbyg, er det jo, fordi man åbenbart finder andre afgrøder vigtigere, siger han.

Ifølge ham er målrettet regulering løsningen - landbruget skal ikke have lov til at gøde mere.

- Vi afviser ikke, at man på nogle arealer kan få lov at give noget mere gødning. Men det kræver, at der er nogle andre arealer, der skal have mindre gødning, siger han.