Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

DN: Intensivt landbrug presser dyr og natur

Af mbl - 14. feb. 2018 KL. 11:05

Danmark er det mest intensivt dyrkede land i EU, og det går hårdt ud over naturen og dyrevelfærd. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

Det er langt fra uden konsekvenser, at Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, og sammen med Bangladesh det mest intensivt dyrkede land i verden. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.

Og det går hårdt ud over naturen og dyrevelfærd, viser "Sådan Ligger Landet - tal om landbruget 2017", en ny statistiksamling fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

I statistiksamlingen fremgår det, at for fugle som sanglærker og viber er bestanden faldet med henholdsvis 65 og 76 procent fra 1976 til 2016, og 11 arter af dagsommerfugle er forsvundet fra den danske natur de sidste 50 år. Over halvdelen af de danske sommerfuglearter optræder på den såkaldte rødliste over truede arter.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det særligt pesticider og næringsstoffer fra industrilandbruget, der presser naturen.

Danmarks Naturfredningsforening skriver, at Danmark samtidig er det land i EU med den ringeste naturbeskyttelse. Blot 8,3 procent af landarealet er udpeget til Natura-2000 områder, hvilket er mindre end halvdelen af gennemsnittet for alle EU landene på 18,1 procent.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen håber, at publikationen vil sætte fokus på de udfordringer, der er for natur og dyrevelfærd i landbrugslandet:

- Vi håber, at det også kan danne grobund for en politisk debat om, hvordan vi løser de her problemer, for der er ingen tvivl om, at det meget intensive industrilandbrug i Danmark er en af kerneudfordringerne for at få skabt bedre vilkår for naturen. Vi mener eksempelvis, at der skal følge grønne krav med den statsstøtte, som bliver givet til landbruget.

Stadig lang vej endnu

Det er ikke bare dyrene i naturen, der er pressede, mener Danmarks Naturfredningsforening. Danmark er det land i verden med suverænt flest svin pr. indbygger, og der er fortsat et højt niveau af lovovertrædelser, når det gælder dyrevelfærd.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforeningfik hver tredje danske svinebesætning i 2016 mindst én sanktion i forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrol, og 97 procent af de danske grise bliver fortsat halekuperet, selvom det er forbudt at gøre på rutinemæssigt plan. Samtidig dør gennemsnitligt 24.300 pattegrise hver eneste dag, og mere end hver sjette so ender sit liv som selvdød eller aflivet.

- Det er rigtig godt, at der i de senere år er kommet større fokus på dyrevelfærd, og at detailhandlen er begyndt at efterspørge mere dyrevelfærd. Men det konventionelle landbrug har stadig lang vej igen, når det kommer til at sætte dyrenes behov højere end behovet for at producere billigt og effektivt, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

I 2016 blev der produceret 122 millioner slagtekyllinger i Danmark, og den hurtige vækst går ud over evnen til at gå normalt. Under 1 procent af kyllingerne kan gå normalt og ubesværet, skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.

Offentligt støttet industri

Ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi får landbruget i perioden 2012-2018 46,2 milliarder kroner i direkte driftstilskud, det der kendes som EU-landbrugsstøtten. I samme periode får landmændene et samlet overskud på 47,9 milliarder kroner.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det samlede resultat for de syv år altså et overskud på 1,7 milliarder kroner, hvis regnskaberne renses for direkte EU-støtte. Derudover får landmændene støtte fra landdistriktspuljen for 9,6 milliarder kroner over hele perioden fra 2014 til 2020 til projekter, der forbedrer landbruget.

- Dansk landbrug er essentielt en offentligt støttet industri. Det er primært de økologiske producenter, der har overskud. Forhåbentlig kan denne udvikling markere et vendepunkt for måden, vi tænker landbrug. I stedet for at uddele landbrugsstøtte efter hvor meget landmændene producerer, bør støtten uddeles efter hvor meget hensyn landbruget tager til miljø, klima og dyrevelfærd siger Britta Riis.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame