EU Kommissionen har netop meddelt, at man tager Tyskland for EU-domstolen for mangelfuld implementering af Nitratdirektivet.
Kommissionen kræver, at landet retter op på udledningen af kvælstof fra landbruget, der bliver omdannet til nitrat i vandmiljøet. Kommissionen henviser direkte til, at det kan skade mennesker, dyr og planter samt ikke mindst økonomien.
- Tyskland har i flere år tilladt langt mere forurening fra landbruget, end naturen kan klare.
Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening
I Danmarks Naturfredningsforening er man ikke overrasket over EU-kommissionens tiltag, fortæller landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard.
- Tyskland har i flere år tilladt langt mere forurening fra landbruget, end naturen kan klare. Det har alle målinger vist, så derfor overrasker retssagen os ikke, siger Thyge Nygaard.
Kan koste milliarder
Det er langt fra første gang, at EU-kommissionen tager drastiske skridt mod lande, der tillader meget store mængder forurening fra landbruget.
I 2003 blev Holland dømt for at overtræde Nitratdirektivet. Her måtte staten betale sagsomkostningerne, samt iværksætte et større oprydningsarbejde efter forureningen.
- Den hollandske stat måtte købe landbruget ud, der hvor det forurenede for meget. Det blev en voldsom omstillingsproces for mange hollandske landmænd, der endte med en regning på op imod 50 milliarder euro, siger Thyge Nygaard.
Danmark på kant med EU
Danmarks Naturfredningsforening frygter, at der ligeledes kan komme en regning efter den landbrugspakke, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative aftalte i december sidste år, og som førte til, at Folketinget vedtog, at give danske landmænd lov til at gøde 25 procent mere.
De øgede mængder gødning er nemlig i strid med nitratdirektivet, der ikke tillader, at et land øger forureningen af grundvandet eller vandmiljøet, fortæller Thyge Nygaard.
-Sagen mod Tyskland udstiller jo, at Danmark er på gale veje med landbrugspakken. Det er ikke en gratis omgang at bryde med EUs miljøregler, og hvis man ikke overholder de forpligtelser, landene har aftalt indbyrdes for at sikre alle borgere en ren natur og rent drikkevand, så kan det altså få store konsekvenser, siger Thyge Nygaard.
Et af regeringens argumenter for at give en ekstra gødningstilladelse til landbruget var det såkaldte nabotjek, der blandt andet sammenlignede danske miljøregler med de tyske. Den viste, at de tyske kvælstofregler er lidt mere lempelige end de danske. Til gengæld er de tyske fosforregler strammere end de danske. Det er de lempeligere tyske kvælstofregler, som EU-kommissionen nu finder, er i strid med forpligtelserne i nitratdirektivet.
