Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

DM&E sætter fokus på Big Data

Af Maskinbladet - 15. jan. 2016 KL. 15:35

2016 bliver måske året, hvor DM&E præsenterer Big Data for medlemmerne

Fredag den 15. januar kunne over 250 medlemsvirksomheder og gæster høre formanden for Danske Maskinstationer & Entreprenører (DM&E) Søren Ulrik Sørensen aflægge sin årsberetning, hvor formanden berettede om et år med rigtig mange faglige såvel som politiske fingeraftryk fra brancheforeningens side.

- DM&E´s vision om at være synlig og aktiv i både den faglige og politiske debat, og ikke mindst over for branchens virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre interessenter har båret frugt, fortalte formanden.

Big Data

Lige nu drøftes der Big Data overalt i Europa og ikke mindst ejerskabet til de mange data. EU er på vej med en lovgivning på området. Det store spørgsmål er, hvem ejer de data som en maskinstationens traktor, finsnitter eller entreprenørmaskine sender op i 'skyerne', og hvordan styrer man hvem, der får adgang til de data?

De fleste nye traktorer, finsnittere og mejetærskere kan samle data op. De er forsynet med et SIM-kort og sender data direkte til 'skyer', som for øjeblikket er ejet af fabrikanterne eller af deres samarbejdspartnere.

- Mange ved måske slet ikke, at der bliver opsamlet data fra maskinen, før leverandøren af maskinen henvender sig for at bede om betaling, for at se de data, som bliver produceret fra de traktorer og maskiner, som tilhører virksomheden, konstaterede formanden Søren Ulrik Sørensen ved aflæggelse af foreningens årsberetning i Brædstrup.

DM&E er på vej med 'DM&E-Cloud' som snart er en realitet.

Vær opmærksomhed

Når den nye traktor eller maskine handles, bliver det sandsynligvis slet ikke drøftet, om der i handelen skal indgå, at leverandøren må opsamle data fra traktoren eller maskinen, og hvem der må få adgang til de data.

Fra bilindustrien, som teknologisk altid er lidt foran landbrugsmaskinindustrien, ved vi, at der allerede nu fra nye biler sker automatisk overførsel af data til 'skyer'. Data fra skyerne kan efterfølgende stilles til rådighed for forskellige interessenter, og det kán ske uden at bilejeren ved noget om det.

- DM&E er naturligvis med i udviklingen og drøfter branchens muligheder med Big Data både i Danmark og i EU. Fremover skal der være klare aftaler om dataoverførsel, samt hvem der kan få adgang til data, allerede når der handles nye traktorer og maskiner, forklarede Søren Ulrik Sørensen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame