Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

DLG udpeger to nye koncerndirektører

Af JOF - 4. apr. 2019 KL. 09:40

DLG-koncernen har pr. 1. april 2019 udnævnt Jesper Pagh og Bent Nissen til koncerndirektører.

Jesper Pagh og Bent Nissen, der begge er udnævnt som nye koncerndirektører hos DLG, indtræder samtidig i Koncernledelsen (Executive Management), skriver DLG i en pressemeddelelse. Udnævnelserne sker som et led i den fortsatte strategiske koncernintegration på tværs af landegrænser og selskaber, som DLG-koncernen gennemfører i disse år.

Bent Nissen (56) får koncernansvaret for alle koncernens aktiviteter indenfor plantavl, det vil sige sædekorn, planteværn, gødning og kalk. Han har arbejdet i DLG siden 1990, hvor han begyndte som trainee. Han har siden 2017 været vicekoncerndirektør for planteavlsområdet, et ansvar der nu bliver yderligere styrket. Desuden varetager han bestyrelsesposter i Sejet Planteforædling, Dankalk, Scandagra Polska, Scandagra Baltikum samt Dangødning. Bent Nissen er landbrugsuddannet og civiløkonom, ligesom han har en HD i Regnskab & Økonomistyring.

Jesper Pagh (42) har arbejdet i DLG-koncernen siden 2004. Han har de seneste seks år som vicekoncerndirektør haft ansvar for koncernens aktiviteter indenfor foder og husdyrenæring. Desuden bestrider han en række bestyrelsesposter, herunder i Food Nation, DAKOFO og den europæiske fodersektors organisation FEFAC. Jesper Pagh er uddannet agronom fra Københavns Universitet og har desuden gennemført General Management Program på Harvard Business School.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame