DLG-koncernen realiserede i 1. halvår 2017 en omsætning på 24,7 milliarder kroner og et driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) på 604 millioner kroner Det er bedre end 1. halvår sidste år, hvor EBITDA på 626 millioner kroner var påvirket positivt af engangsgevinster fra frasalg af virksomheder på 50 millioner kroner Resultatet før skat var 112 millioner kroner, hvilket er tilfredsstillende og drevet af en forbedret indtjening i den underliggende drift, eksklusiv engangsposter, det oplyser DLG i en pressemeddelelse.

Et fald i den gennemsnitlige gæld for første halvår kombineret med et fortsat lavt renteniveau har bevirket, at koncernens finansielle nettoomkostninger er reduceret. Koncernens arbejdskapital er faldet med 1 milliarder kroner i forhold til første halvår 2016, hvilket skyldes frasalg, men også en fortsat god styring i de enkelte forretningsområder, oplyser DLG. Den nettorentebærende gæld er i samme periode steget en smule på grund af et større opkøb af aktier i datterselskabet Team AG, der skal understøtte DLG's fremtidige indtjening.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Koncernens største forretningsområde, Grovvarer, holder et højt niveau i Danmark og har i Tyskland og Sverige haft fremgang i indtjeningen. Forretningsområdet har haft et tilfredsstillende halvår med fokus på at forbedre den eksisterende forretning og yderligere integration af det østtyske Roth Agrarhandel efter det øgede ejerskab i 2016. Der har været en positiv udvikling i grovvareforretningens associerede virksomheder, der har realiseret en pæn indtjeningsfremgang i 1. halvår.

DLG's vitamin- og mineralaktiviteter i Vilofoss har realiseret en indtjeningsfremgang på trods af udfordringer på det russiske marked. Fremgangen er primært drevet af det danske og tyske marked. Derudover er der positive tendenser på de to vækstmarkeder, Frankrig og Kina, som DLG har høje forventninger til med åbningen af kvægmineralfabrikken i Rennes og det nyetablerede partnerskab med Brdr. Ewers i Kina.

Inden for Service & Energi har koncernens tyske aktiviteter i Team AG igen levereret en forbedret driftsindtjening for perioden. Den positive udvikling stammer fra både energi- og byggeaktiviteterne. Vi forventer yderligere vækst støttet af opkøbet af Egon von Haw og Carl Harms Mineralöle, der øger omsætningen i Team med 1 milliarder kroner

Resultaterne af de danske energiaktiviteter, via medejerskabet af DCC, er forbedret yderligere som resultat af opkøbet af Dansk Fuel (Shell). Samarbejdet og indtjeningen på området udvikler sig fortsat tilfredsstillende. For koncernens blomsterdivision, GASA Group, har resultatet for første halvår været på niveau med sidste års rekordindtjening til trods for lavere marginer i perioden.

Frasalget af Kongskildes agrodivision i februar 2017 og en forbedret drift i den tilbageværende forretning har haft en positiv betydning for udviklingen i halvårsresultatet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forventningerne til årets høst og 2017 er positive, og der forventes et nettoresultat for året, der er højere end sidste år.