Samsø Konservesfabrik er en af de virksomheder, der bliver hårdt ramt, hvis sukkerafgiften bliver til noget.

DLG: Afskaf nu den sukkerafgift

Sommeren bød på meldinger om en afskaffelse af sukkerafgiften. Nu bør politikerne stå ved løfterne, mener virksomheder.

mbk  21.08.12 | 13:45

Flere politikere inklusiv skatteministeren bør stå ved sommerens udmeldinger om en afskaffelse af den omstridte sukkerafgift. Sådan lyder opfordringen fra de trængte virksomheder, ifølge Dansk Industri (DI). 

En af de fødevarevirksomheder, der står til at blive hårdt ramt af en eventuel afgift, er Samsø Konservesfabrik. Direktør Vagn Hundebøll fra DLG, der ejer konservesfabrikken, hilser sommerens udmeldinger velkommen.

- Vi forventer og håber, at politikerne står ved de udmeldinger, der har været i løbet af sommeren. En sukkerafgift vil ramme vores arbejdsplads meget hårdt, og en afskaffelse vil være en stor håndsrækning til, at vi kan bevare produktion og arbejdspladser på Samsø, siger Vagn Hundebøll til DI.

Selvom afgiften måske har det ene ben i graven, tør virksomhederne ikke tro på, at den endeligt afgår ved døden. De penge, som afgiften skulle indbringe, skal findes et andet sted, før afgiften kan afskaffes.

Sukkerafgiften er en realitet ved årsskiftet, med mindre det lykkes at finde pengene til at afskaffe den. Det fastslår den radikale skattefører Nadeem Farooq, der dog lover, at der bliver arbejdet på højtryk på en løsning.

Relaterede artikler

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.