Der er vækst på både top- og bundlinje i et udfordrende år, og det er lykkedes DLF-Trifolium-koncernen at skabe omsætningsfremgang på en række væsenlige markeder uden for EU.

Det var budskabet på generalforsamling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har i Dansk Landbrugs Frøselskab i år skabt et resultat, som bestyrelsen betegner som særdeles tilfredsstillende i en tid med økonomisk og storpolitisk krise i Europa, og et politisk Christiansborg, som på ingen måde er præget af travlhed i forhold til at levere rimelige rammevilkår til gavn for danske bønder, sagde bestyrelsesformand Christian Høegh-Andersen i bestyrelsens beretning på DLF AmbAs generalforsamling.

- Det er med stor tilfredshed at vi nu lukker bogen for 2013/14. Opkøbet af Pickseed i Canada og USA er forløbet bedre end ventet, og alle i koncernen har leveret til det flotte resultat. Vi har stadig et skarpt fokus rettet mod det europæiske marked, som er hovedforretningen i vores virksomhed. Vi har betalt historisk høje afregningspriser, og står som virksomhed stærkt til at udvikle vore forretningsmæssige aktiviteter både geografisk og produktmæssigt, fastslog formanden.