DLF og Florimond Desprez har indledt et nyt partnerskab som aktionærer i Danespo A/S.

Florimond Desprez har købt 49 pct. af aktierne i Danespo af DLG og indgår dermed i et ligeværdigt partnerskab med DLF, der også ejer 49 pct. af aktierne. De resterende to pct. ejes af avlere og medarbejdere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Danespo er førende i Nordeuropa inden for avl, produktion og salg af spise- og læggekartofler. Danespo eksporter til mere end 40 lande verden over og har specialiseret sig i salg af kvalitetskartofler til professionelle kartoffelavlere. Omkring 80 pct. af produktionen af læggekartofler sælges på eksportmarkederne i Nordafrika, Mellemøsten og Europa. I Danmark og Skandinavien afsættes kartofler til konsummarkedet under det stærke brand, Danespo Food. Danespo har datterselskaber i Tyskland, Holland og Frankrig.

Vil konkurrere med de store

Florimond Desprez købte i 2014 Germicopa, som er et førende fransk kartoffelselskab med base i Bretagne og en global markedsleder inden for kartoffelsorter med fast kød. Germicopa er stærkt engageret i forædling af kartofler samt avl, produktion og salg.

- Vores nye partnerskab med DLF omkring Danespo understøtter vores strategi om at vokse inden for kartoffelindustrien,? siger François Desprez, bestyrelsesformand i Florimond Desprez. Ved at forene kræfterne med DLF når vores kartoffelforretning den størrelse, der er nødvendig, for at vi kan konkurrere med sektorens førende aktører.

- DLF og Florimond Desprez deler de samme visioner for frøindustrien. Med den entreprenørånd, der er grundfæstet i både Danespo og Germicopa ser vi et solidt grundlag for et vellykket samarbejde. Vi ser frem til at udvikle partnerskabet, der vil styrke Danespos position inden for planteforædling, avl, salg og marketing, siger François Desprez.

Den anden storaktionær i Danespo, DLF, glæder sig over den nye konstellation i ledelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Partnerskabet mellem DLF og Florimond Desprez sikrer værdiskabelse, synergier og muligheder i vores kartoffelforretning, siger Truels Damsgaard, administrerende direktør i DLF.

Glæde hos Danespo

Det er ikke kun hos de nye ejere, der er glæde at spore.

- Det er vigtigt for en virksomhed at have de rigtige ejere. Florimond Desprez er det rigtige bud herpå. Vi har fået et godt indtryk af Florimond-Desprez i købsprocessen og ser mange samarbejdsmuligheder med Germicopa. DLF vil fortsat garantere den danske forankring, men vi arbejder i en international verden, hvor raten af succes er direkte proportional med evnen til at udvikle nye unikke sorter. Med Florimond-Desprez i ejerkredsen får vi adgang til meget moderne forædlingsfaciliteter, som vil styrke forædlingsplatformen, hvilket vi forventer os meget af, udtaler Steen Bitsch, CEO i Danespo

Både DLF og Florimond Desprez har etableret sig med stærke platforme på frømarkedet. De to kartoffelvirksomheder, Germicopa og Danespo, supplerer hinanden godt, og vi ser frem til at udvikle vores samarbejde.