Der er et stort uudnyttet potentiale i halm som erstatning for fossile brændstoffer, skriver ny rapport.

Djursland bedst til bioenergi

Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner er langt over gennemsnittet med at omlægge til bioenergi.

I de tre østjyske kommuner udgør bioenergien mellem 28 og 35 procent af bruttoenergiforbruget, mens det på landsplan kun ligger på 9,4 procent. Det skriver CBMI.

Alligevel arbejder man i kommunerne videre med at erstatte fossile brændstoffer med bionergi. En ny rapport peger på mere halm, biogas og pil som muligheder for at reducere CO2-udslippet yderligere.

- Biogas har potentialerne med de nuværende forhold til at lave billigere energi til forbrugeren end for eksempel kul og naturgas, står der i rapporten.

Stort potentiale i halm

Træflis, halm og affald er allerede vigtige energikilder i de tre kommuner, men ifølge rapporten kan det gøres endnu bedre.

- Især halm har store uudnyttede potentialer i alle tre kommuner, men en vigende afsætning betyder, at kun cirka halvdelen samles ind. Mange biomassefyrede kraftvarmeværker vil helst bruge træflis eller træpiller, idet halm kan få kedlerne til at korrodere. Der er ni halmfyrede værker i de tre kommuner, men produktionen er væsentlig højere, forklares det i rapporten.

De tre kommuner deltager i projekt Enercoast, som skal udvikle et marked for biomasse til energi rundt om Nordsøen i et samarbejde med tyske, engelske, norske og svenske partnere. Center For Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation (CBMI) leder den danske del af projektet. Det er Enercoast, der står bag rapporten.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke