Dakofos 64-årige direktør Fritz Hansen forlader medio 2015 sin stilling som direktør for at gå på pension.

Fritz Hansen kan den 1. august 2015 markere 50 års jubilæum, som ansat i den danske korn- og foderstofbranche og har siden 2003 været direktør for Dakofo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dakofos bestyrelse har pr. 1. maj 2015 ansat Asbjørn Børsting, 58, som ny direktør.

Asbjørn Børsting vil varetage direktørfunktionen sammen med en del af sine nuværende arbejdsopgaver som seniordirektør i DLG-koncernen, herunder bestyrelsesopgaver i Sejet Planteforædling I/S, Crop Innovation Denmark samt diverse eksterne opgaver.

I forbindelse med den nye ledelse vil Dakofos sekretariat blive styrket med ansættelse af yderligere et par medarbejdere.