Den digitale platform åbner op for lettere handelsproces og forventes at tilbyde besparelser på op til en tredjedel.

Agmondo har udviklet og lanceret den ny handelsplatform i juli. Målet med platformen er at øge gennemsigtigheden i markedet og gøre det lettere for både landbrugere og additivproducenter at købe og sælge de rigtige produkter til den rigtige pris, skriver Agmondo i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

Agmondos erfaring viser, at landmanden sparer mellem 15-20 procent på basisprisen, men kan spare op til 1/3 på udvalgte produkter. En landmand, der bruger to tons produkt om måneden, kan ofte opnå en besparelse på 50.000 kroner om året. Platform er åben og uafhængig af leverandør- og rabataftaler. Platformen tilbyder desuden indkøbssamarbejder mellem brugerne med mulighed for yderligere besparelser, skriver virksomheden.

Digitalisering giver muligheder

Agmondo forkorter med digitaliseringen vejen fra additivindustrien til landbruget med et bedre udvalg, bedre priser og en friere handelsproces som følge.

- Vi vil præge den måde foderadditiver og tilskudsprodukter bliver handlet i dag. Ved at tilbyde en digital platform uden leverandørbinding, kan landmanden få et bedre udvalg og spare penge. Samtidig får additivproducenterne mulighed for at tilbyde nye løsninger. Platformen er udviklet til at demokratisere processen, og give det frie valg og lønsomheden tilbage til landmanden, siger administrerende direktør Jason Lorjé, som er dyrlæge med mere end 10 års erfaringer fra foderadditivbranchen, og en af stifterne bag projektet.

Agmondo har valgt at fokusere på organiske syrer og andre specialiserede fodertilskud i den første fase.

-Vi har indgået aftaler med et udvalg af ledende Europæiske additivproducenter for at sikre en høj grad af viden, kvalitet og sikkerhed bag de løsninger vi tilbyder. Al den information der er nødvendig for at kunne tage en informeret beslutning om produktvalg og -anvendelse ligger tilgængelig på hjemmesiden. Det har været vigtig for Agmondo at trykprøve både forretningsmodel og platform før vi udvider produkt- og tjenestepaletten, men flere additivproducenter er på vej, siger Jan Boeg Hansen, som er vicedirektør med lang erfaringer i virksomhedsledelse hos Chr. Hansen, Novozymes og DC Ingredients.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Specialiseret løsninger

Agmondo arbejder på at udvikle egne produkter som takler vigtige udfordringer i det moderne landbrug. Dyrlæge Jan Mousing, der er udviklingschef i Agmondo, siger:

- Lige nu tilbyder vi vores egen linje af produkter som vi ved virker og bruges allerede i dag, men vi er i gang med at udvikle egne løsninger. Gennem en bevilling fra Innovationsfonden arbejder vi på en løsning som kan reducere fravænningsdiarré og dermed erstatte zink når dette udfases, siger Jan Mousing.

Agmondo.com er gratis at bruge. Platformen udvides løbende med tilkøbsløsninger, tjenester og nye produkter.