Søren Juul Jensen driver en svineejendom i Flemming nær Horsens, hvor han har lidt under halvdelen af sine søer gående løst i diegivningsperioden.

På ejendommen findes et ældre staldanlæg, hvor der er en produktion af cirka 160 årssøer. Her er søerne i diegivningsperioden bokset op i traditionelle kassestier. Derudover farer cirka 120 søer i FTS-stier (fødsel til slagt) til løsgående søer. Slagtesvinene herfra sælges som Antoniusgrise.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Cirka 50 meter fra det gamle staldanlæg ligger tre stalde ved siden af hinanden. De består hver af 40 FTS stier, og har alle adgang udefra. Det er ingen sammenhæng mellem de tre stalde, og søerne skal transporteres derover, når de skal fare.

Tommy Rørby, som er driftsleder hos Søren Juul Jensen, mener, at der er en fordel i, at de tre stalde er separate stalde uden tilknytning. Det gør, at man ikke skal gå igennem stalden hele tiden, når man skal til andre afsnit på ejendommen.

- Vi opholder os meget lidt i stalden, hvilket betyder, at der er meget ro omkring søerne, fortæller Tommy Rørby

Det er nu helt andre årsager, der ligger til grund for placeringen. Oprindeligt valgte Søren Juul Jensen den, fordi han havde hørt, at bakterier kun kan flyve cirka 50 meter fra stald til stald.

Det er otte år siden, at Søren Juul Jensen byggede den første af de tre FTS-stalde. Efter et par år startede han et forsøg, hvor den ene side af stalden fik en sti med liggevægge, og den anden side fik en ring i stien, som han selv havde fået ideen til. Forsøget skulle gå ud på at afgøre, om det gav de bedste resultater at lade søerne fare i stier med en ring, som har til formål at besværliggøre bevægelsen for soen, når den skal fare, eller om liggevæggen var bedst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I de første forsøg var der kun minimal forskel til ringens fordel, men efter at han for tre år siden delte søerne op i to hold og lod dem fare i samme side hver gang, viste der sig en klar tendens. I gennemsnit blev der lagt cirka 31 procent færre grise ihjel i stierne med ring, i forhold til stierne med liggevæg. Det svarer til, at der i gennemsnit var 14,8 grise mindre, som blev lagt ihjel i de 20 stier med ring, og der blev fravænnet 17,8 grise mere i gennemsnit. Resultaterne er fra to gange 80 faringer.

Forskerne og udviklerne på firmaerne er enige om at skabe en bred sti med god plads til, at soen kan vende sig ubesværet. Erfaringen på denne bedrift er dog, at man får de bedste resultater ved at have en smallere sti, hvor soen ikke helt uhindret kan vende sig, med alligevel har muligheden. Soen skal fornemme, at den ikke bare kan smide sig overalt uden at tænke sig om. Netop derfor er ringen og pendulet velfungerende.

Ringen er et stykke bukket rør, som har form af en aflang ring. Hen over ringen hænger en form for et pendul, som er begrænset bevægeligt. Tanken er, at soen ligger sig her, når den skal fare, da det er over det faste gulv, hvor redebygningsmaterialet tildeles. Tilsammen gør det, at soen ikke har total frihed, når den ligger der. Eksempelvis er det ikke muligt for soen at rulle fra side til side, hvilket er den bevægelse som slår flest smågrise ihjel.

- Det er vigtigt, at soen ikke har ubegrænset plads, når den skal fare. Det er på det tidspunkt, der lægges flest grise ihjel, siger Søren Juul Jensen.

Læs mere i det nyeste nummer af Hyo, der udkommer den 1. august.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.hyo.dk - klik her.

Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.hyo.dk eller på 7620 7970.