TYSKLAND: Deutz-Fahr har brugt 89 millioner euro, svarende til cirka 685 millioner danske kroner på en ny samlefabrik samt et showroom på producentens hovedsæde i den sydtyske by Launingen.

82 millioner euro alene er blevet brugt på en samlefabrik, som er bygget på åben mark, overfor den tidligere fabrik, og det nye byggeri strækker sig over 150.000 kvadratmeter svarende til 15 hektar, hvoraf de 42.000 kvadratmeter består af hallerne, som rummer selve samlefabrikken for Deutz-Fahrs 6,7 og 9-serie traktorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var på mange måder nødvendigt, at bygge en ny fabrik da den tidligere ikke længere kunne rumme dimissionerne på fremtidens traktorer, fortæller Andrea Paganelli, indrustri-chef hos Deutz-Fahr, og henviser til, at de tidligere fabriksbygninger fra 1924 er fredet og udvidelse af eksisterende bygninger derfor ikke var muligt.

5-6.000 traktorer

Den nye fabrik er bygget til ikke bare at producerer det nuværende traktorprogram fra Deutz-Fahr, men også det fremtidige traktorprogram:

- Vi forventer at bringe 11-serien på markedet i 2018, som vil toppe ved 440 hestekræfter, men vi har ikke planer om, at udviklingen stopper her. Derfor er fabrikken i stand til at håndtere langt større traktorer på samlebåndet, forklarer Andrea Paganelli.

Kapaciteten på den nye samlefabrik er 5-6.000 traktorer om året, afhængig af hvilke modeller der produceres.

- Fra samlearbejdet begyndes til en færdig traktor, går der 960 minutter, svarende til 16 timer, og samlearbejdet foregår over 19 arbejdsstationer, som alle har samme layout, fortæller Andrea Paganelli.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- At arbejdsstationerne er ens betyder, at det er langt lettere at lære nye medarbejdere op, og det er lettere for de enkelte medarbejdere at skifte mellem arbejdsstationerne.

Desuden er der ikke meget støj på fabrikken, da alt værktøjet er elektrisk

- Alt lige fra montering af dæk, til samling af selv mindre komponenter, bliver klaret med elektronisk værktøj, hvilket betyder, at arbejdsmiljøet er i en klasse for sig selv. Det samme gælder gulvet, som medarbejderne går på.

- Gulvet er selvkørende, hvlilket betyder, at det følger traktorens samlebånd, som giver et langt bedre arbejdsmiljø rent fysisk for medarbejderne.