ved at kortlægge kartoflens gener håber en række internationale forskere at kunne gøre rodfrugten mere hårdfør.

Markbrug

Designer-kartoflen er på vej

Efter forskerne for første gang har kortlagt en kartoffels gener, så er vejen åbnet for bedre sygdomsbekæmpelse og bedre ernæringsindhold.

Verdens mest spiste rodfrugt, kartoflen, har nu for første gang fået kortlagt sine gener. Et internationalt hold af forskere står bag opdagelsen, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature. Det skriver Ingeniøren.

Forskerne bag genkortlægning håber på, at den nye viden kan bruges til at skabe nye typer af mere hårdføre kartofler. 

- At få adgang til kromosomsekvensen kommer til at hjælpe kartoffelavlere med at komme igennem processen med at skabe nye kartoffelsorter meget hurtigere. Det at prøve at finde de gener, der er vigtige for sygdomsresistens eller ernæringsindhold kommer til at gå meget hurtigere, siger biolog Robert Buell fra Michigan Statsuniversitet til voanews.com.

Kartoflens popularitet skyldes blandt andet, at den kan gro under mange forskellige forhold, og at den leverer en stor mængde mad pr. plante. Til gengæld er den også sårbar over for en række sygdomme og skadedyr. 

Forskerne har allerede fundet tusindvis af resistensgener, som de nu vil undersøge nærmere.

 


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke