Den tyske notering stiger
Efter kraftige prisfald i kølvandet på dioxinskandalen er den tyske svinenotering nu på rette kurs igen.
Udmeldingen til de tyske svineproducenter i fredags var ellers, at noteringen var uændret på 1,066 euro pr. kg eller cirka 7,94 danske kroner.
Men i går steg prisen med tilbagevirkende kraft til i fredags. Den korrigerede pris er nu 1,146 euro pr. kg eller 8,54 kroner pr. kg. Det viser tal fra den tyske svineproducentorganisation ISN.
Dermed er den tyske notering på vej tilbage på rette kurs efter dioxinskandalen, som forårsagede et prisfald på over 2,60 kroner pr. kg i de seneste uger.
Den danske notering ligger midt i feltet - over en krone højere end de tyske og hollandske priser, som er fulgtes ad.
Den svenske pris er igen Europas bundprop med en notering på 7,81 kroner pr. kg.
På grund af solid efterspørgsel forventes den tyske notering fortsat at stige.









Kommentarer