Den rette jordbearbejdning skal sænke CO2-udslippet
En computermodel skal kunne forudsige jordens bevægelse og kontakt med jordbearbejdningsredskaber. På den måde vil man kunne designe redskaber, som kræver mindre brændstof.
Der bliver brugt en del diesel, når de danske marker skal harves, pløjes eller sås. Faktisk bliver der i gennemsnit brugt cirka 107 liter dieselolie pr. hektar landbrugsjord om året.
ordbearbejdning er den af de forskellige arbejdsgange i marken, der koster mest diesel, og da en stor del af landet består af landbrugsjord, løber det hurtigt op i det store CO2-regnskab.
Men selve jorden har faktisk stor indflydelse på, hvor meget energi det kræver at pløje en mark. Og nu skal erhvervspostdoc Tavs Nyord videreudvikle en computermodel, som skal kunne forudsige de kræfter jordbearbejdning kræver.
For hvis man ved, hvor stor modstand der er i jorden, når man bearbejder den, kan man designe redskaber, der kan trækkes gennem jorden på den mest energibesparende måde. Samtidig skal computermodellen også kunne forudsige, hvordan en given jord vil flyttes og lejres igen ved jordbearbejdning, da man ikke vil gå på kompromis med kvaliteten af jordbearbejdningen på trods af det sparede forbrug af dieselolie.
- Jeg skal udvikle en ny computer-model, der simulerer kræfterne mellem redskab, jord og jordens bevægelse ved jordbearbejdning. Vi vil måle kræfterne i redskaberne i forskellige typer jord, for der kan være stor forskel på, hvordan jorden er at arbejde med, hvis der for eksempel er et højt vand-, sand- eller lerindhold i den, forklarer Tavs Nyord, som får økonomisk støtte til projektet fra Højteknologifonden.
Projektet foregår i samarbejde med Aarhus Universitet og DLG-ejede Kongskilde Industries A/S, som fremstiller landbrugsredskaber. På lang sigt betyder projektet, at Kongskilde gerne skulle kunne udvikle redskaber ved hjælp af denne computermodel, og at redskaberne vil være de mest energieffektive på markedet.
Kommentarer