Teknisk chef og fritidslandmand Lars Jensen opdaterede sin egen marksprøjte. Nu har Dani-tech udviklet løsningen, så den passer til alle typer af sprøjter. Foto: Dani-tech.

Den gamle marksprøjte kan stadig bruges

Nye regler for marksprøjter fik en fritidslandmand til at udvikle udstyr til opdatering af ældre marksprøjter

Med få og enkle midler kan ældre marksprøjter opdateres, så de lever op til kravene i de nye regler om beskyttelse mod punktforurening.

Det siger fritidslandmand Lars Jensen, der er teknisk chef i den danske hydraulik- og transmissionsvirksomhed Dani-tech.

Sammen med Dani-techs leverandører har han udviklet et enkelt samlesæt, der kan bruges til opdatering af alle typer af marksprøjter.

- Jeg syntes, der manglede et alternativ til at skulle investere i en ny sprøjte, når den gamle stadig er funktionel. Så jeg satte mig ind i, hvad der egentlig skulle til, for at min gamle sprøjte kunne overholde de nye regler, fortæller Lars Jensen.

Konklusionen blev, at der i hovedtræk skal en rentvandstank, en kemi-mixer, en flowmåler og et washdownkit, hvis rengøringen skal foretages i marken - samt diverse slanger, fittings spuledyser og flervejs haner.

- I løbet af processen blev vi i Dani-tech enige om, at jeg nok ikke er den eneste, der står med problemet lige nu. Derfor besluttede vi at udvikle og hjemtage udstyr, der kan tilpasses langt de fleste marksprøjter. Det ligger klar på vores lager nu, så det er lige til at gå i gang med, når efterårets sidste sprøjtning er overstået, siger Lars Jensen.

Samarbejde med maskinhandlere

Dani-tech, som i forvejen har et samarbejde med maskinhandlere over hele landet, vil distribuere opdaterings-sættet via maskinhandlerne, der også kan være behjælpelige med monteringen.

Prisen for en opdatering varierer alt efter hvilken løsning, man ønsker, men Lars Jensen oplyser, at den kommer til at ligge omkring 10.000 til 20.000 kroner, eksklusive montering.

Når de nye regler om beskyttelse mod punktforurening træder i kraft 8. april 2010, betyder det, at mange hundrede marksprøjter kommer til at stå og samle støv landet over - også selv om de er velholdte og velfungerende og har mange år i sig endnu. En ekstra ærgrelse i disse tider for de landmænd, som skal stampe en ekstra investering på godt over 100.000,- til en ny marksprøjte op af agerjorden.

Dani-tech gruppen er en handels- og produktionsvirksomhed inden for salg af hydraulik og transmissionskomponenter og er Danmarks største leverandør af hydrauliske pumpestationer.

Dani-tech gruppen beskæftiger 85 medarbejdere i Danmark og har hovedsæde i Haderslev Erhvervspark. Herudover har Dani-tech datterselskaber i Holland og Sverige.


Kommentarer

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Mælkeproducentern
10. okt 2009 kl. 15:21
Anonym bruger

Prøv JB-Maskiner i Møldrup
( +45 86 69 10 93
È +45 22 58 72 59
* strange-madsen@get2net.dk
: www.jb-maskiner.dk

Anton
9. okt 2009 kl. 08:29
Anonym bruger

Dette findes jo allerede fra bl.a. HARDI, hvor man kan kontakte sin lokale HARDI service partner (Find dem på HARDI hjemmeside) som har en komplet liste med de dele og reservedelsnumre som skal bruges og som også kan montere originale HARDI dele til en fornuftig pris. Har bestilt tid til at få min sprøjte opdateret i løbet af vinteren, så kan Hans Holm Maskinforretning få det hjem til en billigere pris, når de ligger ordren ud i fremtiden.
Held og lykke med det.

Ejner Kjær
8. okt 2009 kl. 06:59
Anonym bruger

Ønsker priser og forhandler på ovenstående udstyr

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <h1> <h2> <h3> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • You may quote other posts using [quote] tags.

Mere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (Afspil CAPTCHA som lyd)
Skriv bogstaverne du ser i feltet overnover; hvis du ikke kan læse dem, gem da formularen og et nyt billede vil blive genereret. Der tages ikke højde for store bogstaver.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke

Kommende arrangementer