Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Den bedste naturforvalter er landmanden selv

Af Jens Frandsen, tekst og foto - 6. aug. 2010 KL. 14:43

Miljøordfører Jørn Dohrmann (DF) er ikke i tvivl om, at landmændene passer godt på naturen

Med slagord som "Frihed under ansvar" mener miljøordfører Dansk Folkeparti, Jørn Dohrmann, at landmændene skal have mere frihed til at passe deres bedrifter og den omgivende natur.

Selvom han er sit partis miljøordfører, ser han ingen konflikt mellem naturen og landbruget. Og det skyldes til dels, at han selv er hobbylandmand og derfor kender landbruget indefra.

- Landmændene tager hånd om naturen, fordi de har en interesse i, at den har det godt. De planter læbælter og skaber grønne oaser for at sikre dyrelivet, siger Jørn Dohrmann, der sammen med sin bror driver 60 hektar med planteavl ved Vamdrup i Sydjylland.

Han mener, at det ville være passende, hvis landmændene fik anerkendelse for den store indsats, som de gør i naturens tjeneste ved at etablere grønne områder.

- Hvis man ser på Dansk Naturfredningsforening, så er den konsekvent negativ overfor landbruget, og det er ikke fair, supplerer Jørn Dohrmann og henviser til, at landmændene rejser ny skov på frivillig basis i stedet for som under den tidligere regering, hvor det var staten, der købte jord op for at plante skov.

- Viljen til natur er der. Og samtidigt betyder et rigt og mangfoldigt dyreliv også en økonomisk fordel for landmændene, da de kan få udbytte i form af jagtleje.

Dyrene kan gemme sig

Han indrømmer dog, at de store, sammenhængende marker som følge af strukturudviklingen presser naturen og siger derfor, at det er vigtigt at skabe områder, hvor dyrene kan leve.

- Her kommer de økologiske bedrifter ind og kan være til gavn for dyrene.

Og Jørn Dohrmann ser gerne meget mere økologisk landbrug. Han er dog bekymret for, at ukrudtet ved økologisk dyrkning vil forringe afgrødernes kvalitet.

- Vi ser det jo allerede med brødkorn, som vi er nødt til at importere. Det er jo en skandale, at vores eget korn er så ringe, at vi ikke kan bruge det til bagning af vores brød.

Jørn Dohrmann harmes over de danske regler med hensyn til miljøgodkendelser og brugen af gødning og kvælstof. Regler, der - efter hans mening - har påført det danske landbrug store tab.

- Der er ingen rimelighed i, at danske landmænd i forhold til deres udenlandske konkurrenter har en ekstra udgift til miljøgodkendelser, jordskatter og kvælstofrestriktioner på 1.000 kroner pr. hektar.

- Men nogle af de problemer er landbruget selv skyld i. Landbrugstoppen insisterede på, at den brede landbrugsaftale fra 2006 skulle omfatte det Radikale Venstre. Og det er jo ingen hemmelighed, at netop det parti blandt andet ønskede, at alle landbrug skulle have en miljøgodkendelse.

Ansvar for sagsbehandlingstid

Jørn Dohrmann frikender dermed sit eget parti for ansvaret for den langsommelige arbejdsgang med miljøgodkendelserne, og han ærgrer sig over, at den brede aftale gør det næsten umuligt at få indført lempeligere regler for landbruget. Alle aftalens parter skal være enige, hvis aftalen skal ændres.

- De Radikale vil jo ikke være med til noget som helst, fastslår han og fortsætter:

- Vi forsøger hele tiden at få politikerne på Christiansborg til at forstå, at konkurrencevilkårene skal blive mere lige. Især skal oppositionen indse, at den ulige konkurrence koster arbejdspladser. Danske smågrise skal for eksempel ikke eksporteres, men opfedes og slagtes herhjemme.

Jørn Dohrmann tror, at ændringerne skal ske på hjemmebanen, da EU efter hans mening er for svag, og at mange lande slet ikke er interesserede i at skabe et lige grundlag for unionens landmænd.

- Vi har 14 mand i parlamentet, der består af 726 medlemmer. Vores indflydelse dernede er lig nul, siger han.

- Tyskland, Spanien og de østeuropæiske lande er slet ikke interesserede i at skabe ens vilkår, og når vi ikke kan blive enige om det, så bliver der heller ikke enighed om afskaffelse af landbrugsstøtten, fastslår Jørn Dohrmann.

Ændret syn på sprøjtemidler

Jørn Dohrmanns hobbylandbrug drives traditionelt med begrænset brug af sprøjtemidler, som han selv formulerer det. Og han synes, det er forkert, at brugen af sprøjtemidler måles på behandlingshyppigheden.

- Det er vigtigere at se på, hvor skrap koncentrationen og giftigheden af sprøjtemidlerne er frem for at fokusere på behandlingshyppigheden. I Dansk Folkeparti forsøger vi at få indarbejdet et mere realistisk syn på sprøjtegift i Grøn Vækst-planen, uddyber Jørn Dohrmann.

Han mener, at ikke kun sprøjten skal sættes under kritisk lup med hensyn til miljøforringelser. Andre faktorer som byernes og industriens udbredelse bør også indgå i vurderingen af miljøets tilstand.

Jørn Dohrmann glæder sig dog over, at der er sket små fremskridt med hensyn til miljø-reglerne.

- Nu kan man for eksempel plante energipil i de bræmmer ned til vandløbene, der tidligere skulle holdes helt fri for planteavl. Og pilen indgår i kvælstofregnskabet, hvilket betyder, at man kan bruge mere kvælstof andre steder. Det er en mere fleksibel ordning, som man kan kalde "Mere miljø for pengene", siger Jørn Dohrmann.

Jørn Dohrmann (f.1969) er uddannet mekaniker og søn af landmandsparret Olav og Birthe Dohrmann.

Han er nevø af Fremskridtspartiets tidligere gruppeformand Helge Dohrmann.

Jørn Dohrmann er gift med Claudia Wolf fra Schweiz. De bor i Vamdrup og har to børn.

Politisk karriere:

Jørn Dohrmann var kasserer i DFU Vejle Amt og medlem af bestyrelsen for DF's lokalforening i Kolding til 2001. Medlem af bestyrelsen for DF i Vejle Amt. Han var partiets kandidat i Juelsmindekredsen 1999-2000 og i Koldingkredsen fra 2000. Han blev folketingsmedlem for Dansk Folkeparti for Vejle Amtskreds fra 20. november 2001.

Jørn Dohrmann er tidligere formand for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2007-2009)

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame