Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Debat: Slå ikke klimahelten ihjel

Af Erik Poulsen, kandidat til Europa-Parlamentet for Venstre i Midt- og Vestjylland - 15. mar. 2019 KL. 14:55

I et debatindlæg sætter Erik Poulsen, kandidat til Europa-Parlamentet, fokus på Landbrug og Fødevarers målsætning for 2050.

Landbrug & Fødevarers målsætning om klimaneutral fødevareproduktion fra 2050 er også på europæisk plan en stærk udmelding fra det danske fødevareerhverv.

EU-Kommissionen arbejder med en overordnet strategi om et klimaneutralt EU i 2050. Visionen om, at danske landmænd kan udnytte det nuværende forspring i klimavenlig fødevareproduktion til at skabe et nyt erhvervseventyr a la vindmølleindustrien, taler derfor direkte ind i en europæisk dagsorden.

Eksport af klimaløsninger fra dansk landbrug har oplagte muligheder for at trække hele Europa i den rigtige retning. Til gavn for hele verdens klima og miljø, men også som en god forretning for Danmark.

Danske landmænd har i klima-sammenhæng en fantastisk eksportvare. Det bør vi kvittere for ved at skabe de bedst mulige betingelser for en fortsat udvikling af dansk landbrug.

Det handler blandt andet om at sikre, at EU's forskningsmidler prioriteres til klimavenlig fødevareproduktion. Men også om ikke at trække tæppet væk under danske landbrug med en markant nedsættelse af hektarstøtten i de kommende år. Sådan som EU-Kommissionen foreslår, når pengene til EU-kassen skal findes uden bidrag fra Storbritannien.

Det nytter ikke at slå klimahelten ihjel, når han står med løsningerne på Europas udfordringer.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame