Miljø- og Fødevareministeriet har for snart flere år siden indført retligt bindende vandplaner for hele Danmark.
Bæredygtigt Landbrug har i den forbindelse stævnet staten, og der har netop været delhovedforhandling i Vestre Landsret.
Sagen angår ikke bare landbruget men os allesammen, både fordi det handler om den enkeltes retssikkerhed, og fordi planerne påvirker hele samfundsøkonomien.
Hovedpåstanden fra Bæredygtigt Landbrug er, at man skal vurdere, hvad konsekvenserne er for såvel private borgere som erhverv, inden man vedtager vandplanerne. Kammeradvokatens og statens synspunkt er det stik modsatte. I virkelighedens verden betyder det, at statens omkostninger for at smide store sten i vandløbet skal vurderes, mens indvirkningerne på alt andet (dræning, spildevandsafledning, fiskeri, badning, sejlads og meget mere) IKKE skal vurderes.
Staten har haft 18 år til at gennemføre konsekvensvurderinger, men intet har vi set, alt imens stigende grundvandsstand truer de danske hjem, og markerne forsumper.
Jeg håber og tror, at man i Miljø- og Fødevareministeriet er blevet nervøs for sin egne ambitioner og grønne drømme - for gennemførslen af vandplanerne er helt ude på et skråplan. Under henvisning til vandplanerne bør ministeriet frygte det gamle mundheld om, at man skal passe på, hvad man går og drømmer om. Man risikerer nemlig, at det går i opfyldelse!
