Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Debat: Ny konkursbølge truer landbruget

Af Kurt Skovsted, CEO, Skovsted Agro ApS - 14. sep. 2018 KL. 11:00

Det er som om, at den ene krise efterfølger den anden, så landbruget ikke når at komme på den anden side, før en ny situation truer.

I 2017 var der for meget nedbør, i 2018 blev udfordringen tørke. Udbytter på markerne blev i 2018 i gennemsnit de laveste i mands minde. Der er store variationer på udbytter, men for svineproducenten udlignes det manglende udbytte ikke med en højere pris medmindre noteringen på svinekød samtidig stiger.

Der er en landbrugspakke på vej med forskellige lempelser, men hjælper de nok? Vi tvivler på, at pengeinstitutterne kan/vil finansiere et høsttab på en i forvejen forgældet ejendom uden at få ekstra sikkerhed? En garanti for høsttabslån kunne løse et midlertidigt finansieringsbehov, men det vil ikke kunne stå alene.

Udfordringerne

Arla har valgt at udbetale overskud, som ellers skulle bindes på de personlige konti for at forbedre likviditeten hos den enkelte landmand. Derved bindes der ikke yderligere kapital på de personlige konti i 2018. Dette hilses sikkert velkommen af pengeinstitutterne, der nok også gerne ser et lavere likviditetstræk fremfor en større sikkerhed i de personlige konti. Hvis Danish Crown vælger at gøre det samme for svineproducenterne, vil dette ligeledes lette finansieringsbehovet hos disse.

Vi har nu startet et år med nye foderpriser med baggrund i de højere afgrødepriser. Mange landmænd bytter eget korn ind i en foderblanding og får derved eget korn afregnet til en høj pris - men det betyder samtidig, at foderprisen for det kommende år stiger væsentligt. Prisen på slagtesvinefoderet er p.t. cirka 200 kr. pr. 100 kg., hvilket slet ikke står mål med den aktuelle afregningspris på kr. 8,70 pr. kg svinekød. Den oprindelige prognose for 3. kvartal viste væsentlige højere priser end de faktiske priser indtil dato. Prognosen for de kommende kvartaler giver ikke forventning om væsentlige højere priser. Det betyder, at den enkelte landmand må producere svinekød med tab eller med meget lille indtjening, hvilket giver likviditetsmæssige udfordringer i forhold til den likviditetsramme, der oprindeligt er stillet til rådighed i pengeinstituttet.

Kreditterne, der er stillet til rådighed, matcher i mange tilfælde budgettet meget tæt de enkelte måneder, og der er ikke plads til mange afvigelser uden, at det kræver en ekstra bevilling. Hvad skal der til, for at bytteforholdet normaliseres? Skal kornprisen falde? Skal og kan noteringen på svinekød stige? Kornprisen er vel aktuelt 150-160 kr. pr. 100 kg. Vil vi se et fald, i takt med at høsten er overstået i resten af verden, eller skal vi forvente dette høje niveau i hele den kommende sæson? Ja - med udsigterne til lave svinenoteringer helt frem i 2019, så er vejen ikke banet for den gode forretning i svineproduktionen. I takt med stigende foderpriser vil den beregnede notering på smågrisene tillige falde - så det er jo både soholdere og slagtesvineproducenter, som rammes hårdt.

Muligheder eller trusler

Hvis svinenoteringen skal stige, skal der ske en tilpasning af udbud og efterspørgsel på svinekød på verdensplan. Der er stadig overforsyning i verden, hvilket betyder, at produktionen skal falde eller forbruget stige, hvis prisen skal stige. Vi producerer verdens bedste svinekød, men bliver i princippet afregnet som alle andre kvaliteter pga. overproduktion på verdensmarkedet. Lav pris for højkvalitetsvarer - det lyder som noget, vi kender alt for godt i Danmark.

Danmark kunne reelt måske få en kortvarig fordel af, at Kina ligger importtold på det amerikanske svinekød, men det amerikanske kød vil jo stadig være på verdensmarkedet og dermed presse priserne andre steder i verden.

Afrikansk svinepest er ligeledes en faktor, som kan få betydelige konsekvenser for den danske afregningspris på svinekød. Jo tættere på Danmark den kommer, desto mere vil markedet blive presset. I øjeblikket er afrikansk svinepest helt ude af kontrol i Rumænien. En forkert lastbil igennem Europa og til Danmark er nok til at hele den danske svineeksport for alvor kan blive lagt ned. Import af korn eller majs fra Østeuropa er en trussel tillige - alt skal varmebehandles.

Likviditet

En virksomhedsejer, som hele tiden kender sit likviditetsbehov, har bedre overlevelseschancer. En virksomhedsejer skal og vil hele tiden være sikker på, at likviditeten er tilstrækkelig, således at virksomheden ikke kører fast. Men det drejer sig jo også om at drive en forretning, som genererer et overskud til forrentning og afskrivning. Nøjagtigt det samme er tilfældet, eller bør være tilfældet hos danske landmænd. De driver jo også en virksomhed og ikke et landbrug i dets oprindelige forstand - en professionel virksomhed, og også her skal der skabes likviditet til forrentning og afskrivning af ejendommen. Desuden likviditet og et afkast, der står mål med behov for privatforbrug og ønsker for familiens og bedriftens fremtid. Derfor er den daglig opgave også konstant at optimere på driften - se på om forskellige områder i sig selv er rentable og om nødvendigt udlicitere områder, hvor det kan give et større afkast fremfor selv at gøre det. Det kan være, at det bliver nødvendigt at slagte nogle "hellige køer" for at sikre overlevelse. Det kunne f.eks. være at udlicitere marken.

Det er vigtigt, at landbrugsvirksomhederne er på forkant med udviklingen. Det vil sige, at når høstafregningen bliver 500.000 kr. lavere - samtidig med at den nye foderkontrakt træder i kraft 1/8 eller 1/9 med en højere pris end budgetteret, og noteringen ligger 1 kr. lavere end prognosen fra oktober 2017, som er udgangspunktet for budget 2018 - så er der god grund til at få regnet på den driftsmæssige og ikke mindst den likviditetsmæssige udfordring, der ligger dels resten af året og i budget 2019.

Professionel ledelse

Hvis det enkelte landbrug, den enkelte landbrugsvirksomhed, vil undgå at være iblandt dem, der er i næste bølge af konkurser, så skal ejeren tage styringen i egen virksomhed og virkelig kende de forhold, som kendetegner driften af en professionel virksomhed. En professionel virksomhedsejer sørger for at have:

- kapitalberedskabet i orden

- en god og åben dialog med pengeinstituttet

- et godt rådgivningsteam omkring sig

- kompetent omkostningsstyring

- styr på sikkerheden omkring sundhedsstatus

- styr på foderprisen

- styr på renterisikoen

- dygtige medarbejdere

- modet til at slagte "hellige køer"

Hvis ikke landmanden formår selv at tage styringen, mister han kontrollen, og andre overtager styringen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame