Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har netop fyret 30.000-40.000 dedikerede naturarbejdere - landmænd. Det skete i et fyldt telt på Naturmødet.

Ellemann sagde: En kornmark er ikke natur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han høstede et bragende bifald - et sådant bifald udeblev for to år siden, da Ellemanns forgænger erklærede, at for ham var en rapsmark natur.

To ministre - to holdninger.

Hvor stiller det mig som landmand?

Er det ikke landmandens opgave at passe den natur, der er i hans varetægt? Landmandens marker er der, hvor afgrøderne vokser, men hvor også agerhøns, lærker, viber, svaler, insekter, harer, ræv, rådyr og dådyr bor, finder føde og/eller skjulesteder. Under jordens overflade er der også et liv med orme, biller, rødder, mus og muldvarp.

Hører disse fugle, insekter og dyr ikke længere til naturens undere?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle lever de i samklang med markens afgrøder.

Jeppe Aakjær skrev i Jeg lagde min gård i den rygende blæst om landbrugslandet: ?hvor viben den ruger, og lærken er gæst, for lærker er hvor der er bønder.?

Sådan er det stadig. Kom selv ud at se en sommerdag - minister Ellemann og alle jer, der klappede på naturmødet. Kom ud og se naturen, når hjorten stolt går over marken, når svaler fylder næbbet med insekter, når lærken synger og viben letter? Kom og se min kornmark.

Skal naturen absolut være designet til et bestemt formål for at blive karakteriseret som natur?

Skal naturen være afgrænset fra alt andet?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal det være urørt skov, vådarealer, overdrev eller en ådal for at kunne kaldes natur?

Naturen tilpasser sig jo omgivelserne. Sidst jeg så en seksender var fra en industribygning. Han stod der så rolig på græsset mellem produktionsbygningerne.

Indrømmet: Det giver da arbejde til en meget stor gruppe administratorer og designere, når de skal udlægge grænserne for naturen. Er det det der skal til? Til hvilken nytte, naturen - hverken flora eller fauna - kender jo disse grænser? Vi andre, der færdes ude til dagligt, har haft til opgave at pleje den grænseløse natur. Hvad nu hr. minister? Skal landmanden stadig have tage del i naturplejen?