Det startede i begyndelsen af 1980'erne, da landbrugsskolerne i fællesskab indførte nogle teoretiske og praktiske prøver, som eleverne skulle gennemføre. Det var fordi, vi kunne se, hvor lemfældigt sprøjte og kemikalier blev håndteret. Sidenhen blev prøverne ophøjet til lov.
Nu vil Miljøstyrelsens fra 2020 afskaffe den praktiske del af sprøjteføreprøven, så man fremover kan erhverve sig sprøjtecertifikat uden at tage en praktisk prøve.
Det er efter min bedste overbevisning en helt forkert vej at gå. Alle andre steder i samfundet efterlyser man mere ansvarlighed, når det gælder sprøjtning, øgede krav til brug og håndtering af sprøjtemidler.
Miljøstyrelsen har imidlertid bestemt, at den praktiske del af prøven skal afskaffes. Man må gerne undervise i det, men der skal ikke bestås en prøve. Er der mon nogen, der tror, man kan få eleverne til at knokle i fritiden for at forstå, hvordan dyse, fyldeudstyr og håndtering af kemikalier fungerer i virkeligheden, hvis de ikke skal op til en prøve?
I går aftes var jeg ude at gå en tur. Jeg kom forbi en haveejer, der var ved at sprøjte gruset ude foran huset. Håndsprøjtens lanse lignede halen på en glad hund, og jeg er overbevist om, at alle sten og ukrudtsplanter fik mindst ti gange med sprøjten. Jeg spekulerede på, om det er den måde håndholdte sprøjter i de grønne erhverv vil blive håndteret på fremover, når eleverne ikke længere skal op til en praktisk prøve.
Der er vel en grund til Miljøstyrelsens handlemåde, men jeg tror ikke det tjener miljøet eller erhvervenes interesse.
Alene signalværdien fra Miljøstyrelsen og landbruget til det øvrige samfund er helt forkert, når man svækker på kravene til håndering af noget af det mest diskuterede i miljødebatten.
Jeg håber, den kommende Miljøminister vil træde i karakter.
