Vi skal til stemmeurnerne den 5. juni, og fra næsten samtlige opstillede partier lyder det enslydende, at klimaet er et af de afgørende temaer i valgkampen.

Når man som skovfaglig skeler til den energiaftale, der trådte i kraft i januar i år, klinger det dog hult, at klimaet skulle være forrest i de danske politikeres bevidsthed. For selvom aftalen på overfladen synes at tilgodese klimavenlig energi, så har energiforliget den konsekvens, at der ikke længere kan etableres nye anlæg, der forbruger flis på decentrale og lokale varme- og kraftvarmeværker.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Klima- og energipolitik er en kompleks størrelse, men kort fortalt er udfordringen, at man indtil 2018 på naturgasbaserede varmeværker har fået et relativt stort tilskud for at stå til rådighed for elproduktion. Dette tilskud er nu faldet væk, og til gengæld har man i den nye energiaftale gjort det muligt for de værker, der ikke længere får tilskud, at skifte til en anden varmeforsyning end naturgas. Hidtil har man i praksis været stavnsbundet til naturgas. Der er 240.000 danske husstande, der er berørt af dette, og hvis de ikke skifter brændsel, så bliver omkostningerne til varme for disse husstande typisk 40-60 procent højere.

De alternativer, man har i fjernvarmeforsyningen til naturgas, er i praksis varmepumper, solenergi og biomasse - typisk i form af flis. Som oftest vil man lave kombinationsløsninger, fordi en ren løsning på sol og varmepumper i praksis ikke dur i Danmark om vinteren. De skal have en mere effektiv varmekilde, der kan skrues op og ned på, når det er koldt.

Af de kombinationer, som varmeværkerne kan lave, er den billigste for forbrugerne en kombination af varmepumper og flis. Det er samtidig reelt den eneste løsning, der er fossilfri.

Denne konklusion kan man bl.a. læse i rapporten "Varmeproduktionspriser ved forskellige investeringsscenarier" udgivet af tænketanken Grøn Energi.

Den løsning må man dog ifølge energiforliget ikke lave, så varmeværkerne er i stedet tvunget til at lave en kombination af varmpumper og fossil gas. En løsning, der ganske vist er dyrere for forbrugerne, samtidig med at den bruger 30-50 procent af energiforbruget i form af fossil gas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konsekvensen på Fyn

Et lokalt eksempel på den første konsekvens af aftalen, kan vi se, når Fjernvarme Fyn i midten af 2020 tager deres fliskedel ud af produktion på det gamle Dalum Papirfabrik, fordi der skal bygges boliger på området.

Her opstår problemet så: For selvom Fjernvarme Fyn ikke længere skal bruge flis, bliver der stadig produceret flis på bæredygtig vis i de fynske skove ? som på grund af manglede muligheder for afsætning lokalt nu skal fragtes til andre dele af landet. Små 4.000 lastbiltræk bliver det til om året, der skal fragte lokalt produceret fynsk flis væk fra Fyn.

HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Med cirka 800 medarbejdere og en årlig omsætning

på omkring 1,7 milliarder kroner er vi Danmarks største og ledende inden for serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i

byerne. HedeDanmark er ejet af Hedeselskabet, der arbejder for at fremme udvikling af naturværdier og naturressourcer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På grund af den nye energiaftale bliver fynboernes hjem stadig mange steder varmet op af fossilt brændstof som naturgas og kul. Og samtidig må vi, der kører på den fynske motorvej, finde os i mere og tungere trafik på motorvejen.

Dette kunne blive ændret, hvis de fynske varme- og kraftvarmeværker måtte skifte fossil gas ud med klimavenlig flis.

Det står uden for enhver tvivl, at klimaet afhænger af, at vi finder en måde at nedbringe og på sigt stoppe forbruget af fossil energi.

Det er dog tilsyneladende ikke holdningen blandt vores energipolitikere i folketinget, og det er ALLE partier, der står bag energiaftalen, så vi kan desværre ikke give jer et råd til, hvem I skal stemme på.