Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Debat: Den grønne død truer

Af Poul Vejby-Sørensen, Cand. agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug - 19. jun. 2019 KL. 17:40

Poul Vejby-Sørensen, Cand. agro., ekstern rådgiver, sætter i et debatindlæg fokus på truslen "Den grønne død".

For snart 700 år siden hærgede Den Sorte Død Europa - herunder Danmark.

I dag lurer en ny trussel, der kunne kaldes "Den Grønne Død". Den er ikke så direkte personfarlig som Den Sorte Død. Derimod er den farlig for samfundet, fordi den fører til forkerte dispositioner og dermed trækker kræfter ud af samfundsøkonomien.

Til forskel fra seriøse grønne initiativer er der overfyldt af grønne politiske forestillinger, der alene er funderet på følelser, og som truer den neutrale naturvidenskab, som er det eneste brugbare fundament at bygge på. Der skal kvalificeret forskning til - ikke bare nogle holdninger.

Klima-amok

Når for eksempel en 16 årig svensk pige kan turnere rundt i verden og opildne grønne folkemasser ved at prædike holdninger, i stedet for at passe sin skole, så hun kunne lære noget om blandt andet klima, viser det jo tydeligt, hvor galt det står til med seriøsiteten.

Den politiske korrekthed florerer i politiske kredse, mens den naturvidenskabelige præcision efterhånden er en undertrykt størrelse, der har svært ved at tiltrække bevillinger til forskningen.

Økologi contra klima

Når for eksempel Økologisk Landsforenings formand og direktør kaster sig ind i debatten med ønsker om "et gennembrud for holistisk tænkning og politisk koordinering af den grønne omstilling" med hensyn til klima, miljø og fødevareproduktion, er det næppe et udtryk for en åben holdning og et ønske om optimering på basis af eksisterende viden. Nej, så er det et forsøg på at skjule den kendsgerning, at foreningens ønsker om økologi, klima, miljø og biodiversitet er direkte uforenelige. Det er et forsøg på med ønsketænkning og politisk korrekthed at snakke uden om nogle - måske lidt oppustede - problemer, som under ingen omstændigheder kan løses uden videnskabelig korrekthed.

Den nylige valgkamp indeholdt også politiske tåger, da et par statsministerkandidater argumenterede med mere økologi til fordel for klimaet. Helt ved siden af skiven. Al videnskab peger på, at økologi belaster klimaet.

Hvis man reelt vil gøre noget for klimaet, er det den videnskabelige vinkel, der skal anlægges. Og der er ganske stor uenighed om, hvad der er naturlig klimaudvikling, og hvad der er menneskeskabt klimaudvikling.

Hvis nogle politisk korrekte politikere kaprer initiativet fra de neutrale klimaforskere - eventuelt ved at påvirke den forskningsmæssige retning gennem bevillingerne, kan det kun gå galt. Naturen og klimaet styres selvfølgelig af naturlovene, og under ingen omstændigheder af politikere - uanset at de måtte være både engagerede og velmenende.

Landbrug contra kloakvand

Når en vis professor i marinebiologi, Stiig Markager, årti efter årti fokuserer hele sin opmærksomhed på landbrugets kvælstof og overser / ignorerer den massive udledning fra kloaksystemer med afløb gennem dysfunktionelle renseanlæg, fører det direkte til vildledning af befolkningen og ikke mindst politikerne.

Forureningen af danske fjorde og kystvande med fosforrigt kloakvand er en pinlig historie. Fosforkoncentrationen i dansk spildevand har i årevis været i flere gange højere end hos vor nabolande.

Når det herefter tages i betragtning, at den høje fosforkoncentration ved beregning i vandmiljømodellerne fører til direkte indsatskrav mod kvælstof fra landbrugets dyrkningsflade, viser det, hvorfor der i årevis har været konfliktstof i vandmiljøet.

Den mangelfulde indsats mod fosfor er årsag til, at vandmiljøproblemerne har fulgt Danmark i årtier, hvor vore nabolande har draget fordel af en mere afbalanceret indsats.

Hvad blev der af forureneren-betaler-princippet?

I praksis betyder det, at slendrian i spildevandsrensningen har ført til kvælstofrestriktioner mod landbruget, fordi fosforbelastede fjorde bliver intolerante for ganske normale kvælstofudledninger.

Først nu, efter den internationale evaluering af kvælstofmodellerne i 2017 - og 30 år for sent - begynder miljømyndighederne at tage fosforbelastningen mere alvorligt.

Men det går tungt med at erkende, at det er kloakvandet der har været - og stadig er - den store skurk i vandmiljøet. Nu forsøger man at knytte fosforudledningen til landbrugsdrift, selv om det er renseanlæg, overfyldte (dårligt vedligeholdte) vandløb og politisk anlagte vådområder, der er primære årsager. Veldrænet landbrugsjord udleder stort ikke fosfor.

Overalt i verden, hvor der er marine eutrofieringsproblemer, hænger det sammen med vandafledning fra kloaksystemer med lav N:P ratio < 7.

Derimod har vandområder med afledning fra natur- og landbrugsarealer, hvor N:P ratio er betydeligt over 7, sjældent eller aldrig eutrofieringsproblemer.

Alligevel har danske myndigheder i mange år ensidigt dømt "landbrugets kvælstof" som hovedansvarlig.

Hvis ikke de politiske beslutningstagere støtter sig til den seriøse naturvidenskab i stedet for den politiske korrekthed, glider samfundet videre i retning af "Den Grønne Død".

Og det er vanskeligt at navigere, fordi visse forskere leverer politisk korrekte budskaber i stedet for saglig naturvidenskab.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame